Alt hvad du har læst her i bloggen blev skrevet i den første uge efter hjemkomst fra Korpset. Jeg skrev alt bagudrettet, dvs. det første jeg skrev i mit lange dagbogsdokument, er det du skal til at læse herunder. Alle mine følelser summeret op, inden jeg kunne begynde at skrive den reelle dagbog for hver dag af kursus. Derefter startede jeg min dagbog fra det der var friskest i erindringen, dag 8, og arbejdede mig bagud.

Det har været en spændende rejse for mig at genlæse alting knap et halvt år efter og genleve minderne og følelserne. Under kursus vidste jeg, at jeg ville skrive alle oplevelserne ned efter hjemkomst (uanset hvornår det måtte blive), for at sikre mig, at jeg havde minderne foreviget på skrift, da jeg vidste at vi ikke kunne styre hvad der ville blive klippet med i programmerne, og vi ikke kunne få lov at få nogen yderligere klip fra øvelser til os selv grundet rettigheder. Det eneste jeg noterede undervejs på kursus, i den lille notesbog vi havde fået udleveret, var kort hvilke øvelser vi havde været igennem for hver dag, og evt. mad og tidspunkter, hvis jeg huskede det. Jeg tilføjede ingen reflektioner i notesbogen, da jeg ikke turde lade mig selv blive revet med af følelser undervejs (ud over de gange jeg skulle græde ud efter øvelser), da alt energi skulle bruges på at være til stede i nuet og fokus skulle være på den næste opgave.

Korpset dokument

Jeg fatter stadig ikke hvad der er sket den seneste uge. Det hele føles som noget jeg har drømt, og jeg begriber ikke at det er virkelighed. Siden første program i første sæson af Korpset har jeg drømt om at få muligheden for at være med og få et indblik i specialstyrkernes verden. At finde ud af hvem jeg selv er under det maksimale pres, med mangel på mad og søvn og i opgaver jeg aldrig har prøvet før.

De seneste 8 døgn har jeg gennemført ting jeg aldrig havde troet jeg skulle gøre, jeg har overvundet frygt, været mere kold end jeg nogensinde har været før, været mere til stede i hvert sekund af hver dag, end nogensinde før. Det har været så intenst og jeg har været så fokuseret og så indstillet på at give ALT i hvert øjeblik og holde fuld fokus på opgaven foran, at jeg har måtte glemme alt om hvad jeg lige har lavet, så snart en opgave var fuldført, for så var der fuld fokus frem mod den næste og på at nulstille hjernen og kroppen. Jeg har skulle have en hjerne som en guldfisk og hverken lade mig rive med af positive eller negative følelser, men være stoisk og gå til det med en ”day one, week one” mentalitet, og sige til mig selv; det er ligegyldigt hvad du har præsteret i går, tidligere i dag eller for 5 min siden, alt der betyder noget er hvad du præsterer og viser NU.

At stå op hver dag, og før hver opgave, med en frygt for, at instruktørerne ville trække mig ud, hvis jeg ikke præsterede til det næste, uden at vide, hvad jeg ville blive udsat for. Den eneste måde at være i den frygt var ved at vide, at jeg gav ALT, og at det derefter var ude af min kontrol. Derfor var der heller ikke tid til at have ondt af mig selv, hvis jeg havde det hårdt, var sulten, træt eller havde ondt over hele kroppen. ‘Det er de pisseligeglade med, Ulrikke’ sagde jeg til mig selv, og samtidig gik jeg ind til hver eneste opgave med én sætning og overbevisning, der kørte på repeat ‘Alt kan lade sig gøre, hvis du vil det nok’. Det blev mit mantra for ugen og for hvert et øjeblik af hver en udfordring, uanset om det var min styrke eller svaghed. Det var også vigtigt for mig ikke at spille taktisk, så uanset om det netop var en styrke eller om det var en svaghed jeg blev udsat for, gav jeg ALT. Jeg skulle vise at jeg var den der ville det mest, og at jeg ikke hvilede på laurbærrene, hvis det var løb der var på programmet, men at jeg også dér gav mig 100% og ikke forsøgte at spare på kræfterne eller holde igen af taktiske årsager.

For hver opgave ville jeg gøre mig selv stolt og derved vide at uanset hvad udfaldet blev til slut, så kunne jeg være stolt af min indsats. Jeg holdt fokus på det jeg kunne kontrollere: min indstilling, min indsats og min vejrtrækning.

Hele forløbet, med alle de ting jeg fik mulighed for at udfordre mig selv med og udsætte mig selv for, læringer jeg tog med, og ikke mindst den måde det hele sluttede på, det var et eventyr og en fortælling jeg ikke kunne have skrevet bedre selv, og vildere end alt hvad jeg nogensinde havde kunne forestille mig eller turde drømme om. Jeg vågner stadig om natten og tvivler på, at det rent faktisk fandt sted. Jeg er uendeligt taknemmelig og jeg begriber ikke, at jeg også har fået det her med i mit liv nu. Det her var et af de øjeblikke/oplevelser i livet, hvor alt faldt i hak, til et punkt hvor det nærmest ikke giver mening. Men det gjorde det. Og jeg gjorde det. Jeg gjorde det!

Jeg blev endda mødt med kommentaren fra en/flere af instruktørerne om det runde bord efterfølgende, til den uformelle snak, om at ”der har endnu ikke været en kvindelig frø”, og hentydende blikke til mig. Det var for vildt. Sikke en anerkendelse og det sætter tanker i gang.

Aften og nat på hotellet efter selvtillidsprøven / afslutningen

Efter selvtillidsprøven med spring fra 18 meter (jeg blev fortalt at det kun var omkring 11 m, så det var først da jeg så programmet, at jeg blev bekræftet i at det var meget højere!), blev vi kørt tilbage til hotellet, som vi havde overnattet på inden optagelserne gik igang. Alle skulle have en overnatning og en snak med den tilknyttede psykolog, inden man fik lov til at komme hjem, uanset hvor langt man nåede i ‘kursus’. For os der var tilbage på dag 8, var det dog en særlig dag, da vi, efter at have fået et bad, kunne mødes med instruktørerne i en uformel setting om ‘det runde bord’ og stille spørgsmål og snakke om de 8 vilde dage vi havde gennemlevet.

Derefter tog vi på restaurant med psykologen og deltageransvarlig fra produktionen. Vi åd som var det vores sidste måltid. 😂

Jeg kan aldrig sove efter konkurrencer i min sport, så jeg vidste, at chancen for at jeg ville få nogen form for nattesøvn den nat, var lig nul, og det var på trods af, at jeg ikke havde lukket et øje natten til dag 8, kun havde fået 1,75 + 1,5 t søvn natten til dag 7, og jeg nu endelig havde en blød og ordentlig seng at sove i. Det var helt umuligt. Jeg lå længe og forsøgte at sove, men min krop kunne slet ikke finde ro, og jeg var i så meget “disbelief” at jeg måtte tage min notesbog som jeg havde på hotellet (en jeg havde medbragt hjemmefra, og dermed ikke havde med ind på kursus) og skrive mine tanker og følelser ned. Nedenstående er skrevet til mig selv midt om natten efter dag 8 (nu får I indblik i alle følelserne og min næsten ulæselige håndskrift med):

 Netop denne notesbog havde jeg med mig da jeg under 2 måneder efter var til Europamesterskaberne i OCR i Ungarn. Jeg ved ikke hvorfor jeg valgte at tage netop denne notesbog med, da den jo var mere end fyldt ud (sidste skrift er på bagsiden), og jeg bruger disse notesbøger til at skrive mine forberedelser og ‘game plan’ ned i op til mine konkurrencer. Jeg havde faktisk glemt, at jeg havde skrevet i netop denne notesbog efter Korpset, så da jeg få dage inden konkurrencerne gik igang, opdagede de tre sider i enden af bogen, spurgte jeg min mor, som jeg havde med, om jeg skulle læse siderne højt for hende. Jeg læste de to første sider højt uden problemer, men da jeg nåede til bagsiden og de fire sidste ord, knækkede min stemme over, og en følelse af skam fyldte min krop, mens jeg besværet og med våde øjne læste ordene højt; “Jeg er god nok”.   

Den oplevelse blev ret afgørende for mig, for det gik for alvor op for mig, at der var noget helt galt. Min mor har støttet mig gennem hele mit liv, hun elsker mig og er stolt af mig, ikke på baggrund af mine præstationer, men på grund af mine menneskelige egenskaber. Hun er det menneske, der elsker mig ubetinget, og som jeg aldrig bør frygte at jeg skal gøre mig fortjent til kærligheden fra.  Selv overfor det menneske, følte jeg mig skamfuld over, at udtale, at jeg er “god nok”, fordi der er en stemme i mig, der i samme sekund stiller mig til ansvar ‘hvad har du gjort for at fortjene det?’, ‘hvad har du ydet lige nu, der gør dig berettiget til at komme med den påstand?’. At noget i min underbevidsthed (som jeg rationelt godt ved er fuldstændigt ulogisk) tvivlede på mit værd over for min egen mor, som altid har været der for mig, det satte mange tanker igang. Jeg cyklede mig en tur og tog undervejs beslutningen om, at det skulle være løgn. Jeg skulle have lov til at være stolt af mig selv og sige det højt, i hvert fald over for min mor og for mig selv. Jeg skulle ikke bevise, at jeg var “god nok” ved at vinde guld til EM, det skulle mit værd som menneske simpelthen ikke afhænge af, og hvis jeg ikke engang kunne sige med sikkerhed i stemmen, at jeg var god nok efter at have gennemført Korpset imod alle odds og som den kæmpe drøm det var, så var der intet, der nogensinde ville være “godt nok”. Den realisering, samt bevidstheden om, at alle de sindssygt seje mennesker, jeg har mødt i Korpset, som jeg nu er så heldig at kunne kalde mine venner, inspirerer mig, ikke grundet deres præstationer, men grundet deres karakter og deres værdier som mennesker, hjalp mig til at indse, at det samme gjalt for mig. Dem der elsker mig og som bliver inspireret af mig, bliver det ikke udelukkende på baggrund af mine sportslige præstationer, men meget mere grundet min mentalitet og menneskelige værdier.

Det blev en lang beskrivelse af, hvor stor en betydning Korpset har haft for mig, og hvorfor Korpset på sin vis også har smittet af på min sportslige karriere. Jeg tror på, at den selvindsigt og ro jeg fandt op til EM og som jeg senere tog med mig til VM, gjorde mig i stand til at blive Europamester og vinde VM bronze (på sprintdistancen, som slet ikke er min force). 

Fysisk recovery efter Korpset

Det tog mig omkring 2 uger efter Korpset, før jeg kunne sove ordentligt om natten. Jeg havde gentagne mareridt om, at det vi havd været igennem ikke gjalt, at optagelserne og hele forløbet skulle tages om, at vi skulle igennem flere prøvelser eller at vi blev kaldt ind igen, for at vi før vi for alvor kunne få lov at beholde vores nummer. Kroppen var i konstant alarmberedskab under Korpset, og det var svært at slippe den følelse igen, da vi var kommet ud på den anden side (i hvert fald for mit vedkommende). Jeg har flere gange måtte se på nummeret, for at minde mig selv om, at det altså var sket, og jeg ægte havde nummeret. Der var under 2 måneder til EM, da jeg kom hjem, og min udholdenhed og løbeform var fin på bagkant, men min styrke tog virkelig lang tid at genopbygge. Den var stort set først ved at være tilbage til normalen, da jeg skulle afsted til EM. 

Min krop gik ‘amok’ i de første uger efter hjemkomst. Jeg vejede mig ikke lige da jeg kom hjem, men en uge efter hjemkomst vejede jeg 52 kg, altså 4,5 kg mere end jeg havde vejet ved afrejse. Størstedelen af vægtøgningen var selvfølgelig væske, men jeg var virkelig mindblown over, at kroppen kunne reagere så voldsomt. Kristina, der gennemførte sidste år og som havde anbefalet mig til casterne, havde godt advaret mig om, at der ville være en del restitutionstid efter, og det havde hun helt ret i.

Et helt unikt sammenhold

Alle os der har været med i sæson 6 af Korpset er enige i, at det var det bedste cast, der har været, og ja, den bedste sæson (vi er måske lidt biased 😉). Vi ses stadig, og kort efter hjemkomst mødtes en del af os til et af Patricks foredrag, hvorefter vi hang ud til sent ud på natten. Udover at have set forpremiere på de to første programmer sammen på Mastiff, har vi mødtes hos Patricia og set afsnit 3, og i weekenden mødes flere af os til Patricks bogudgivelse. Der er ingen tvivl om, at vi er blevet som en lille familie, og vi har delt minder og hårde døgn, som kun vi, der har været der, rigtig vil vide hvordan var. Det er næsten ikke til at forstå, at man kan blive så tætte på så få dage, men vi har så meget kærlighed til hinanden, og jeg elsker dem hver og én!

I er nok efterhånden trætte af at høre om, hvor taknemmelig jeg har været og stadig er, for at have fået denne helt surrealistiske oplevelse. Jeg vil derfor bare afsluttende sige, at jeg kun kan anbefale alle der har eller får mulighed for det i fremtiden, at give sig selv oplevelsen.

Jeg har i år vundet guld til EM og bronze til VM, men Korpset har for mig været det største. Det er en oplevelse, man kun får én gang i livet, og den er helt uerstattelig. Venskaberne man får, er for livet. 🖤

Foto credit: Lars. E. Andreasen / TV2 + screenshots fra programmet.

Vi starter hvor vi slap i “Dag 7” på bloggen. Here it goes:

Noget tid efter vi havde spist blev vi kaldt op og skulle stå ret foran instruktørerne, hvor Rune førte ordet. Han fortalte, at den fysiske øvelsesbane vi havde gennemført tidligere på dagen, var en tillidsprøve, der skulle teste vores integritet og hvorvidt instruktørerne kunne stole på os. Der havde været skjult små kameraer ved hver øvelsesstation, som havde afsløret om vi udførte øvelserne korrekt. Jeg husker at jeg stod og blev sindssygt nervøs, fordi Rune så meget alvorlig ud, og det føltes som om han kiggede lige ind i min sjæl, når hans blik ramte mig undervejs i hans tale. Dette var på trods af at jeg havde udført øvelserne efter bedste evne og jeg endda havde tilføjet ekstra pushups til sidste station, men jeg ved at man under pres kan lave fejl, og i og med det var på tid blev jeg pludselig bange for om jeg havde haft flere no-reps undervejs. Følelsen aftog dog hurtigt, da han tilføjede at én aspirant ikke havde udført én eneste af stationerne korrekt. Nu vidste jeg, at det ikke kunne være mig der stod for skud, men jeg var samtidig forvirret, for en af stationerne var mavebøjningerne, og ALLE kan da udføre mavebøjninger korrekt tænkte jeg, især eftersom vi havde udført rigeligt af dem som belønninger undervejs på kursus.

”Nummer 12, jeg skal bede dig træde frem og afgive dit nummer”. Jeg var målløs og forvirret. Som sædvanligt fik vi ikke lov at stille nogen spørgsmål men så bare Uka træde frem, aflægge sit nummer og gå væk. (Med den måde de lagde det ud på, forestillede jeg mig i momentet at Uka slet ikke havde udført øvelserne, men i programmet kan man se, at det handler om at hun ikke lever op til standarden. Hun laver gentagelserne, og jeg tænker at det på det her tidspunkt i kursus handler om manglende overskud, der gør at hun prioriterer fart over korrekthed).

Vi andre blev sendt tilbage til vores rygsække, hvor vi hvilede indtil solen, nærmede sig nedgang, og vi blev kaldt frem for at betragte den og nyde udsigten over Skagerrak. Vi havde haft skyfri himmel fra solopgang til solnedgang, og det var uden tvivl en eventyrlig dag, som vi sent vil glemme. Mens vi sad og nød solnedgangen, fik vi dagens sidste opgave; tag din notesbog frem og skriv navnene på de 2 aspiranter, du helst vil have ved din side, når alt brænder på. Med andre ord, skulle vi vælge hvilken af de tilbageværende aspiranter vi havde mindst tillid til. Det var ikke en rar opgave. Vores sedler blev samlet ind og instruktør Rat kom tilbage kort efter med beskeden ”Tak. Det var brugbart”. Mere hørte vi ikke til det, indtil videre. (Vi endte aldrig med at skulle bruge den opgave til noget).

Kort efter solnedgang skulle vi stå klar med vores rygsække, hvorefter vi fulgte instruktør Erik gennem klitter, krat og skov med pandelamper på samt en tung vanddunk på slæb. Jeg var nervøs for, om en kommende opgave bestod i selv at finde tilbage til stranden igen, så jeg forsøgte at orientere mig undervejs, men vi fulgte ikke stier, så det var virkelig uoverskueligt og ruten virkede meget tilfældig.

Da Erik mente at have fundet et passende sted inde i skoven fik vi besked på selv at finde ud af hvordan vi ville sove, slå bivuak op osv., og vi blev spurgt, hvor lang tid vi skulle bruge på at stå klar efter morgenvækning. Jeg svarede en time, men det blev ikke godkendt, og Casper bød ind med 20 minutter, som Erik tog med det samme. Med udsigt til kun 20 minutter til at stå op og pakke soveposer, liggeunderlag, bivuakker m.m. sammen den kommende morgen, vidste jeg at jeg måtte sove med alt tøjet på og håbe at mine endags-kontaktlinser kunne holde 2 dage. Vi fik slået lejr forholdsvist hurtigt og vi lå tæt for at holde varmen. Jeg fik dog ikke meget søvn, nok nærmere intet, men jeg fik hvilet, og det måtte tælle for hvad det var. Vi kom i seng omkring kl. 22:30 og blev vækket (dem der sov) næste morgen kl. 04:00.

Dag 8

Øvelse 1 – March for morgenmad

Vi blev vækket af instruktør Erik kl. 04:00 og havde 20 minutter til at pakke vores lejr og bivuakker sammen og stå klar. Jeg havde beholdt kontaktlinserne i fra dagen før og sovet i mit tøj, da jeg vidste at der ikke ville være tid til andet end at pakke lejren ned.

Med pandelamper på blev vi ført ud af skoven ned til stranden, hvor vi fik dagens første opgave: tilbagelæg 8km langs stranden på max 2 timer, hvis I vil have morgenmad. Flere steder undervejs ville der være udløbende åer, som vi kunne vælge at krydse direkte gennem eller rykke ind i landskabet for at krydse dem via broer.

Vi lagde ud i et godt tempo, men jeg kunne godt mærke at jeg var presset denne morgen, hvilket jeg også gav til kende over for holdet, så de var forbedret på at jeg nok gik lidt ind i mig selv. Jeg havde stort set ikke fået sovet og rygsækken trykkede skarpt mod min ene hofteknogle efter jeg var blevet mere afpillet, så kunne godt mærke at jeg var presset fra morgenstunden. Det betød at jeg gik lidt ind i mig selv undervejs på marchen, men vi havde alle op- og nedture på forskellige tidspunkter i kurset, hvilket der selvfølgelig også skulle været plads til, og vi arbejdede som et hold. Vi holdt et godt tempo og nåede checkpointet et kvarter før tidsgrænsen.

En lille indskydelse om, hvor trætte vi var og hvor lidt vores hjerner fungerede på det her tidspunkt i kursus; Undervejs på marchen fik Aske kaldt de udløbende åer, vi skulle krydse, for floder og hjulspor, vi passerede i sandet, for “bilfodaftryk”. De små momenter af manglende hjernekapacitet fra os hver især bragte smil og grin frem, og det var med til at løfte stemningen og humøret hos nogle ellers trætte aspiranter. 😄

Fremme ved destinationen fik nu et lille hvil til at varme vand til kaffe/te og spise vores morgenmad, som var en tebolle med ost.

Dernæst blev vi kaldt op på lastbilen, afsted mod dagens næste udfordringer. Klokken var kun 7:30, og dagen kun lige begyndt.

Øvelse 2 – Tung handlebane

Vi stod af lastbilen i en skov, hvor vi afventede at blive kaldt til dagens næste opgave én ad gangen. Det var en handlebane med tunge objekter, som skulle gennemføres hurtigst muligt: løb med en lang træstamme, kravl med en tung ammunitionskasse under snubletråd, løb ned ad en stejl skrænt, saml en kævle op og tag den med retur op ad skrænten, løft en tung vanddunk/jerry can og følg et reb, der fører den gennem (over/under) en række forhindringer (lang bane), forcer 3 balancebomme af lange træstammer og traverser hen over en snor med hænderne på en snor ovenover.

Med mine 47,5kg  ved kursusstart (som nu nok nærmere var blevet til 45), var en tung handlebane mit nemesis, men jeg gik til den som til alt andet hele ugen; jeg gav mig 100% hele vejen, med pulsen helt oppe i halsen og ild i øjnene! Jeg keglede rundt med nogle af objekterne og tabte den tunge jerry can og træstubben undervejs og jeg hyperventilerede hele vejen. Den tunge jerry can skulle blandt andet bakses op og hen over to vandrette ‘bjælker’ og her blev jeg virkelig udfordret, da jeg, ud over at være presset på vægten, ikke kunne nå den øverste bjælke, så jeg måtte op og sidde på den nederste og forsøge at balancere vanddunken med mig. Det var her jeg tabte vanddunken og den rulle hele vejen ned ad den stejle skrænt, som jeg havde hentet træstubben op fra inden.

Jeg fik et ”godt arbejde nr. 9”af Viborg efter gennemførslen, på trods af at jeg havde den dårligste tid på 11+ minutter (de andre havde 5-7 min). Tårerne trillede af udmattelse da jeg efterfølgende kom op til de andre, og det var tydeligt på ottendedagen at følelserne sad uden på tøjet.

Øvelse 3 – Våbensamling i vandtank

Ikke længe efter blev vi kørt til dagens næste opgave. Det var endnu en individuel øvelse, og vi anede ikke hvad der ventede os. Casper blev kaldt frem først, og der gik en rum tid før en af instruktørerne kom og kaldte mig frem som den næste. Jeg havde en idé om, at vi ville blive testet i at samle og skille et våben ad i løbet af dagen, da vi endnu ikke var blevet testet i dette, men det der ventede om hjørnet havde jeg ikke i min vildeste fantasi forestillet mig.

Foran mig stod en vandtank med et gitter henover og instruktør Viborg, som bad mig skifte til badetøj og tage et blybælte på. I bunden af vandtanken lå et gevær splittet i 7 dele, som skulle samles under vandet. Gitteret der dækkede toppen af vandtanken, var omkring 10 cm over vandoverfladen, så når der skulle trækkes luft var det kun munden, der kunne komme fri op igennem gitterets firkanter.

Da jeg kom ned i vandtanken, opdagede jeg hurtigt at vandet var meget grumset og alt var utydeligt. Jeg kunne intet se. Hvad der gik op for mig efterfølgende var, at jeg havde mine kontaktlinser i, hvilket slørede mit syn helt til under vand. Jeg kunne ikke se nogen af våbendelene under vandet og jeg svømmede rundt i blinde og mærkede mig frem på bunden. Jeg fandt en masse forskellige dele og forsøgte at skabe overblik ved at løfte dem over vandet mens jeg trak luft, men det var tydeligvis ikke tilladt, og jeg blev bedt om at holde delene under vand samt udelukkende samle tingene under vandet.

Jeg fumlede rundt, og selv de største dele, kolben og piben, var så slørede at jeg slet ikke kunne finde ud af, hvor de skulle sættes sammen henne, da jeg hverken kunne se eller mærke de små splitter, der skulle trykkes ud, eller aligne hullerne. I kombination med den klaustrofobiske følelse, når der skulle trækkes luft gennem de små huller i gitteret, det kolde og grumsede vand, virkede det pludselig som en helt umulig opgave, og for første gang i hele kursets 8 døgn fik jeg tanken ‘det her kan jeg ikke’.

De negative tanker trykkede sig på, og det var lige før de havde fået taget i mig, da jeg slet ingen fremskridt havde med projektet, og jeg ikke kunne se mig ud af det eller finde en løsning på at samle et våben i blinde uden luft. I det øjeblik tog stædigheden og fanden dog ved mig, og jeg nægtede at give op. Om jeg så skulle blive en hel time i det kar, til jeg ikke kunne mærke eller bruge mine hænder længere, var det hvad jeg ville gøre. Jeg fandt ind i en rytme med at trække luft i lidt længere tid ad gangen mens jeg planlagde hvad min næste træk skulle være under vandet, så jeg ikke blot fumlede rundt. Jeg fik efter lang tid alignet den ene split på kolben med pibens tilsvarende hul, og lirkede og lirkede i hvad føltes som en uendelighed, før det endelig gik i hak. Nu vidste jeg at jeg havde resten hjemme, for nu sad de to mest væsentlige dele sammen. Jeg svømmede rundt i blinde og fandt de resterende dele, som jeg fik sat sammen inden jeg til sidst kunne løfte det samlede våben op til overfladen til tjek.

Jeg havde klaret hvad der havde føltes som en helt umulig opgave, og jeg fattede ærligt ikke hvordan jeg var nået dertil. Jeg kom op ad tanken, rystende og gennemkold (jeg har efterfølgende fået at vide, at jeg var i vandtanken i 16 minutter!). Jeg fik taget mine ting og mødtes med Casper, som gjorde alt hvad han kunne for at hjælpe mig med at få varmen, da min krop nu var begyndt at ryste fuldstændigt ukontrolleret og verdenen flimrede for mine øjne. Jeg kunne ikke tænke klart, og det tog mig en krig at få skiftet tøj og bevæget mig rundt for at forsøge at generere varme. Den kaffe Casper varmede til mig fløj ud til alle sider så snart jeg fik koppen i hænderne på grund af mine rystelser, og jeg havde slet ikke styr på hverken hoved eller krop. Det er syret at tænke tilbage på at have været så underafkølet hele to gange på en uge, at det tog hvad der føltes som timer, før jeg fik kontrol over min krop igen. Instruktør Erik kom gentagne gange hen og mindede mig om at holde mig i bevægelse, da den voldsomme ukontrollerede rysten kom tilbage så snart jeg stod stille i et kort øjeblik. Han kom sågar med en energibar til Casper og jeg for at give energi til opvarmning af systemet, og i samme ombæring fik vi meldingen om, at vi nu var 2 aspiranter tilbage på kursus.

Jeg blev først chokeret, men med tanke på, hvor ubehagelig og umulig opgaven havde føltes for mig, som normalt har det fint i både vand og med dykning, kunne jeg forestille mig hvor traumatisk en oplevelse det kunne have været for de andre. Jeg synes personligt klart, at det var den mest voldsomme udfordring vi havde været udsat for på kursus. Havde jeg ikke været blind under vandet havde jeg muligvis set anderledes på det, men jeg kom først i tanke om mine kontaktlinsers indvirkning senere hen, og troede til at starte med at vi alle havde haft et så sløret syn under vandet, hvilket kun bidrog til det voldsomme ved øvelsen.

Øvelse 4 – Handlebane i færdigheder og fokus

Casper og jeg havde lang ventetid i solen efterfølgende. Jeg vandrede dog fortsat op og ned ad vejen og lavede øvelser iført hue, vanter og halsedisse i de 17-18 graders varme.

Næste øvelse der ventede, var en handlebane, der skulle udføres på tid, med fokus på detaljen. Endnu en individuel test. Ved start lå en presenning med 10 objekter, som man havde 30 sekunder til at memorere. Derpå skulle man løbe til en lagerhal, hvor 10 vanddunke med numre, skulle placeres rundt omkring i bygningen. Derefter løb man til instruktør Rat, der ventede i en anden hal, hvor man fik instruktion om at skulle samle farvede våbenmagasiner op fra en kasse og placere i andre kasser: ”saml to hvide, to sorte og ét gult magasin op fra den blå kasse. Placer et hvidt og et sort magasin i den gule kasse og et hvidt og et gult magasin i den røde kasse og kom retur til mig”. Jeg tænkte mig godt om og fik afleveret det sidste sorte magasin til Rat, hvilket var korrekt. Derefter løb jeg til instruktør Rune, hvor jeg fik beskeden ”start ved denne lygtepæl og gå 255 grader i 50 meter, og derefter 145 grader i 50 meter”. Jeg indstillede kompasset korrekt og gik kursen, men fik talt for få skridt ift. terrænet, så jeg endte ikke det helt korrekte sted (jeg fik det ikke at vide undervejs, men jeg vidste, at jeg manglede skridt, da jeg endte ved en mur). Derefter skulle der løbes retur til start, hvor instruktør Rune stod ved presenningen og bad om at få opremset de 10 objekter. Jeg havde lavet en sang i hovedet fra start, som jeg forsøgte at synge konstant i hovedet under de forskellige opgaver, og det lykkedes mig at nævne alle 10 genstande til slut. Jeg kan endda stadig rytmen; ‘Kniv, kompas, lygte, ur, pande, (hænge)lås, flaske, høre(værn), se (kikkert), (notes)bog’.

Slikkassen

Vi blev sat til at vente ved en vej igen. Det var tidlig eftermiddag, og jeg tænkte at optagelserne måtte slutte senest omkring kl. 17, da jeg vidste at vi skulle tilbage på hotel og spise om aftenen og overnatte til næste dag, og ingen af de tidligere sæsoner er afsluttet i mørke. Jeg var dog forberedt på en sidste test, en march eller lign., og jeg var fortsat nervøs for, hvornår jeg var i ‘sikker havn’. Efter en del ventetid kom instruktør Erik pludselig gående med en stor kasse med slik og sodavand. Først tænkte jeg at det var et tegn på at vi skulle bruge ekstra meget energi til en sidste opgave, men det var en større mængde end vi nogensinde havde fået, så det virkede næsten for godt til at være sandt. Han overrakte os kassen med ordene ”Der kommer til at være noget ventetid, nok en times tid. Men nu mangler der kun et lille hop”. Casper og jeg kiggede på hinanden og kunne næsten ikke tro det. Vi havde gjort det!

Den efterfølgende tid på den grusvej med slik og sodavand i solen og tid til at suge det hele ind og dele følelser og tanker, er en tid jeg sent vil glemme. Der blev grint og grædt og delt en masse minder fra de forgangne otte dage. Casper, der er vant til udspring, kunne nu slappe helt af, men for mit vedkommende (da jeg ikke er glad for udspring) ventede den sidste prøve. Jeg vidste at jeg ville gøre hvad end jeg blev bedt om, det gjorde ikke nervøsiteten og spændingen mindre. 

Selvtillidsprøve – Et sidste hop

Vi blev kørt til Frederikhavn havn, hvor alle instruktørerne stod foran os, og en trapez dinglede fra en kran. Casper var første mand til selvtillidsprøven, som bestod i at tage fat i trapezen og blive hejst op i luften ”værsgo’!” kunne give slip og lade sig falde i havnen (da jeg spurgt efter øvelsen hvor højt vi havde hoppet fra, påstod Rasmus, der var deltageransvarlig på produktionen, at det var 11 meter, men jeg var selv overbevist om at det mindst var 12-15 meter. Da jeg så programmet og så der stod 18 meter, råbte jeg instinktivt “18 METER?!?!?! JEG VIDSTE DU LØJ!!!” Skud ud til Rasmus 😂).

Da det blev min tur fik jeg svedige håndflader og blev pludselig ekstremt nervøs for, om jeg ville kunne holde grebet om trapezen indtil jeg fik ”go” til at give slip. Jeg knugede mit greb hårdere end nogensinde om den trapez, og jeg følte at kranen løftede mig længere og længere op, meget højere end hvad jeg mindes de 10 meter i Greve svømmehal at være. ”Værsgo!” lød det fra jorden, og jeg tøvede et sekund, før jeg gav slip, lukkede øjnene og trak armene ind til siden. Jeg ramte vandet halvt på benene og derefter nærmest på hovedet (sådan føltes det).

Jeg fattede ikke hvad der lige var sket, og da jeg tog fat i stigen for at komme op ad vandet væltede tårerne frem ”Jeg fatter ikke at jeg lige har gjort det her!” hulkede jeg ud igennem alle mine glædestårer. Jeg stillede mig op ved siden af Casper med hovedet begravet i hænderne og tårerne der fortsat væltede frem. Jeg græd og græd (meget mere end de viser på TV 😂) og jeg var i fuldstændig chok over hvad der lige var sket og alt hvad jeg havde præsteret over de sidste 8 døgn. Nu stod jeg her. Ved enden. Som gennemfører. Som én ud af to. Som den eneste kvinde. Som den mindste i hele feltet.

Jeg gav udtryk for min kæmpe taknemmelighed over for instruktørerne og for at have fået den her sindssyge mulighed og oplevelse for livet. Det var alt hvad jeg havde turde drømme om og SÅ meget mere til. Det hele var så uvirkeligt, og er det stadigvæk.

Jeg har yderligere noter fra min dagbog efter de 8 dages recap, omkring hele oplevelsen og mine tanker og følelser i tiden efter, samt nogle ‘behind the scenes’ billeder. Det vil jeg dele i det næste blogindlæg! (Teaser much! 😄 )

Foto credit: Lars. E. Andreasen / TV2 + screenshots fra programmet.

Vi starter hvor vi slap i “Dag 6” på bloggen (eller lidt før). Here it goes:

Under kørslen så jeg igen mit snit til at løfte på hætten og se ud ad vinduet. Da bilen stoppede første gang, kunne jeg se Ukaleq og Frederikke blive ført ud på en mark, hvorefter chaufføren vendte retur til vognen og kørte videre. Ved næste stop blev jeg ført ud og lagt på en mark, og da jeg havde observeret, hvad der ville ske, ventede jeg til sekundet jeg hørte motoren starte og hjulene spinne, og så for jeg op og trak hætten af mig selv. Ved siden af mig lå Casper, som jeg trak hætten af ”Kom, hurtigt, vi skal væk!”.

Vi fik skåret os fri, dog var min ene strips så stram at den var umulig at skære af mit håndled, så den måtte jeg leve med til vi engang var i sikkerhed. Vi fik gemt os bag en busk og skiftet til vores uniform, da vores rygsække var blevet smidt af sammen med os. Kort efter kom Aske løbende, som var blevet smidt af bilen længere nede af vejen.

Vi var forsat på mission og skulle finde den vindmølle vi havde fået anvist tidligere på dagen. På vejen mod vindmøllen, og fortsat på flugt fra hunter force, diskuterede vi, hvor mange chancer vi skulle tage, ift. at løbe hen over marker sammenlignet med at holde os i krat og buske, som ville skabe en meget længere vej til destinationen. Vi kunne se at Ukaleq og Frederikke, som var et stykke fra os, gik meget mere ude i det åbne end vi gjorde, og Aske og Casper var uenige om, hvad den bedste løsning var. Det var dog tydeligt, at Aske var mærket af tilfangetagelsen, og han ville for ALT i verden ikke risikere at ryge tilbage til pinslerne, så hans valg om at tage den lange omvej langs buske og træer trumfede andre ideer om at krydse hen over marker i løb.

Efter en rum tid nåede vi destinationen og pick up, hvor Ratshack stod og Frederikke og Ukaleq allerede ventede på lastbilen.

Vi blev kørt tilbage til basen og placeret uden for en bygning. Én og én skulle vi ind i et afhøringslokale til en ‘hot debrief’ med to af instruktørerne, hvor vi skulle afgive al den information vi havde, som kunne hjælpe til at lokalisere og identificere vores tilfangetagere.

Jeg afgav så mange detaljer jeg kunne huske om uniformer, skofarver og mærker, armbindet med en grøn cirkel, som måtte markere deres ‘bande’ eller tilhørsforhold, chaufførens udseende, antallet af personer og hunde m.m. Det lod til at være rimelig fyldestgørende, men det var alligevel tankevækkende, hvor langt væk alle iagttagelserne føltes at være, efter at have siddet afskåret fra verden i stresspositioner i timevis og efterfølgende have været på flugt.

Da vi langt om længe var tilbage i sovesalen på basen, kom Ratshack ind i sovesalen med små chokolader og en cola til os hver, og vi skulle debriefes efter tilfangetagelsen. Jeg havde forventet et debrief, da jeg har set det i tidligere sæsoner, og fordi tilfangetagelse kan være en meget traumatisk oplevelse. Vi fik os en god lang snak om, hvordan vi hver især oplevede og håndterede tilfangetagelsen mentalt, samt hvad vi havde fået ud af det. Jeg forklarede mit perspektiv og ikke mindst, at det jeg personligt havde fået ud af det, er endnu en påmindelse om taknemmeligheden for det liv vi lever som hvide mennesker i et socialiseret, civiliseret samfund. Der er så mange skæbner derude, og jeg føler mig dagligt utroligt privilegeret over, hvor jeg er blevet født, det liv jeg lever og de muligheder jeg har. I den betragtning, er jeg taknemmelig for at have fået denne oplevelse, hvor vi er blevet givet blot et lille bitte indblik i, hvordan livet ser ud for andre menneskeskæbner ude i verden.

Under debriefet blev der spurgt til, hvor nr. 13, Patrick, var henne. Rat fortalte, at nr. 13 var blevet taget ud af lægen og afgået fra kursus. Det var tydeligt at se, at det ikke blot var et tab for os, men også for instruktørerne. Patrick fortjente at være på kursus mere end nogen anden, han har et hjerte af guld, ville korpset SÅ meget (mindst lige så meget som jeg), og gav så meget til hele holdet. At en ‘freak accident’ skulle tage ham ud af kursus, var ikke til at bære.

Vi var alle meget smadrede efter en lang, fysisk og mentalt udmattende dag. Til vores store overraskelse og kæmpe glæde, kom instruktør Erik med aftensmad! Kartoffelmos og kylling i karry, og vi var lykkelige for et ægte måltid, især Aske, der hver dag kæmpede med at få tun ned, var ekstatisk.

Det havde været en helt vild dag på så mange måder. Det er helt utroligt, hvad man kan nå at gennemleve på en dag, når hver en time udnyttes.

Start på dag 7

Aftenen inden havde vi fået at vide, at vi skulle stå klar kl. 04:50. Jeg var først kommet i seng omkring 23:15 aftenen inden og havde solo nattevagt 01:15-02:15 samt stod op kl. 04:00 for at få styr på alting, der skulle pakkes, så jeg havde fået hvad der mindede om 1t 45 min + 1t 30 min søvn.

Aftenen inden havde vi fået udleveret 3 energibarer, som skulle holde hele dagen, og vi var forberedt på at skulle sove udendørs i bivuak i den kommende nat, så jeg gjorde mig mentalt klar til en lang dag. Jeg nåede lige at pakke en lille pose med sukker inden vi skulle stå klar, som jeg tænkte ville blive brugbar især når solen stod højt senere på dagen.

Vi blev sendt på lastbilen og blev kørt til en kyst, hvor vi afventede solopgangen. Ved solopgang omkring 05:45 blev vi bedt om at synge ”I Østen Stiger Solen Op”, og eftersom vi skulle kunne 1 vers om dagen passede det med, at vi i dag kunne hele sangen udenad (mere eller mindre, vi fik lige lov til at tage den to gange 😉 ). Vi fik derefter at vide, at dagen i dag ville blive en dag, vi ville huske i lang tid frem, og at nogle af os, måske alle, ville få muligheden for at se solen stå op i øst og til aften se den gå ned i vest på den modsatte kyst. Min første tanke var, at dagen i går med tilfangetagelsen, var en man sent ville glemme, og hvis vi blev lovet endnu en mindeværdig dag i dag, skulle vi forberede os på et sindssygt døgn.

Øvelse 1 – Individuel orienteringsmarch

Kort efter blev vi præsenteret for dagens første udfordring, som var en individuel orienteringsmarch. Vi fik udleveret et kort med en indtegnet rute, som skulle følges så præcist som muligt, og vi havde 3t 10 min til at nå det angivne slutpunkt. Det første stykke fra stranden til den nærmeste vej på kortet, skulle vi selv navigere os til, og den gik direkte gennem en stor mose. Vi blev sendt afsted med 5 minutters mellemrum og fik besked på, at hvis vi nærmede os hinanden skulle vi enten overhale i løb eller holde os på 50 meters afstand af hinanden. Det var ikke tilladt at hjælpe hinanden eller tale sammen undervejs.

Casper blev sendt afsted som den første kl. 06:03, hvorefter det blev min tur kl. 06:07. Jeg tvivlede lidt på mig selv i starten, da jeg skulle krydse mosen. Jeg blev i tvivl om det kunne være meningen og den rigtige vej, da der var meget vand samt flere hegn, der skulle kravles under. Dog bar min orienteringstræning og kortlæsning hjemmefra frugt, for jeg var i stand til at lokalisere og navigere efter hver enkelt lille å og sti på kortet, som jeg lokaliserde til punkt og prikke i terrænnet. Jeg ramte den mest lige rute ud til den første vej, der var indtegnet på kortet, og derfra gik det som smurt. Jeg havde god tid til at tale med mig selv i løbet af de næste timer, og jeg gav mig selv peptalks og ros undervejs for at være god til at aflæse alt fra tæt skov, bebyggelse, jernbanespor, små stier og åer m.m. ud fra kortet, og navigere efter det i virkeligheden. Den eneste udfordring undervejs var en lille sti vi skulle dreje fra ved efter en å, men åen var blevet så tilvokset, at det var svært at vurdere om det reelt var åen på kortet eller blot noget mose i den tætte skov. Jeg brugte lidt tid her, og Aske dukkede op bag mig, men jeg fandt den rette kurs og kom afsted inden han nåede for tæt på ifølge reglerne. Den sidste halvdel af ruten var på store stier og asfaltveje, og der gav jeg mig selv udfordringen om at skulle løbe (jogge) så meget af vejen jeg kunne. Jeg var som altid tidspessimistisk, og jeg sagde til mig selv, at der ikke måtte være den mindste chance for, at jeg ikke nåede det til tiden, og jeg mindede mig selv om, at jo hurtigere jeg kom i mål, desto længere pause ville jeg få. På trods af at jeg havde spildt tid i starten, da jeg skulle navigere gennem mosen, samt da jeg undervejs blev i tvivl om ruten ved åen, så jeg pludselig Casper dukke op i horisonten foran mig. Jeg vidste at der ikke var mere end 1-2 km til mål, og jeg havde god tid, men jeg havde ikke tænkt mig at afvige fra min plan. Jeg havde givet mig selv en mission, og den ville jeg fuldføre. Fordi jeg løb når jeg kunne, nærmede jeg mig Casper mere og mere, og da der har været omkring 500-800m tilbage overhalede jeg ham i let løb og fortsatte det sidste stykke til mål. Jeg kom ind i dagens hurtigste tid i 2t 28m og havde fået god start på dagen.

Det var vigtigt for mig at give alt jeg havde i hver eneste opgave, og jeg sparede aldrig på kræfterne. Jeg tvivlede lidt på om det var en dum strategi, da jeg vidste at det ville blive en lang dag. Jeg havde dog den indstilling, at jeg ville vise instruktørerne, at jeg ville det mere end nogen anden, og at jeg netop gav alt hvad jeg havde uanset opgaven, hvilket var det de havde bedt os om fra start, så det skulle der ikke herske den mindste tvivl om at jeg gjorde!

Ved mål ventede instruktør Viborg, og han løftede en hånd som et stoptegn, som jeg var lige ved at give en high five, hvilket jeg sagde, og så svarede han, at det kunne jeg da godt få, og stak mig en high five! 😉

Øvelse 2 – Øvelsesbane på tid

Da alle var kommet i mål, blev vi kaldt ned til en græsplæne, hvor vi afventede næste opgave. Varmen havde for alvor sat ind, og jeg kunne mærke trætheden trænge sig på. Mens vi sad der og stegte i solen var jeg flere gange ved at falde ægte i søvn, og jeg måtte virkelig koncentrere mig, for at det ikke skulle ske.

Vi blev præsenteret for næste opgave af instruktør Rune; en kort og intens øvelsesbane, hvor der skulle løbes mellem 5 øvelser (squats med sandsæk, mavebøjninger, skulderpres med sandsæk, burpees i en alternativ udgave, og pushups). Der skulle udføres 30 gentagelser af hver øvelse og banen skulle gennemføres hurtigst muligt. Den korrekte form af hver øvelse blev fremvist af Rune inden, men vi skulle selv holde styr på gentagelser og form under udførelsen, da der ikke ville være opsyn med os undervejs.

Jeg undrede mig over, at der ikke løb kameraer eller instruktører med rundt på vores individuelle gennemløb, men jeg vidste omvendt, at det ikke var alle opgaver de kunne have med i optagelserne, og dette måske var en ”fyldopgave” for at udtrætte os før det næste. Ikke desto mindre var jeg opsat på at udføre øvelserne korrekt, og jeg lavede ekstra pushups på sidste station, da jeg fik lavet et par stykker undervejs som ikke var hele reps, og det skulle jeg ikke have siddende på mig. (Efter at have set programmet er jeg dog ikke tilfreds med mine squats, der skulle jeg have været længere nede).

Jeg var den første til at løbe banen og kom i mål i tiden 9:25, den hurtigste tid, indtil Uka havde været igennem banen og slog mig i 9:21. Jeg undrede mig lidt, da jeg var den hurtigste løber i feltet, men omvendt tænkte jeg at hun kunne have lavet sine squats og skulderpres hurtigere end jeg med hendes styrke.

Øvelse 3 – Fælles march

Da alle havde været igennem, fik vi næste opgave, som var en fælles march til næste destination, denne gang med mere navigation end ved vores individuelle march. Vi fik udpeget en navigatør, Casper, samt Aske som mednavigatør, og jeg fik rollen som temposætter i front, samt væske-reminder, hvilket bestod i at jeg hvert 5. minut mindede folk om at drikke (det var varmt!). Vi holdt et godt tempo, og tog endda et 5 minutters hvil undervejs, og var stadig i mål i god tid. Så vidt jeg husker var ruten ca. 5 km og vi havde omkring halvanden time til at nå destinationen.

Vi  var fremme ved mål omkring 12:30, hvor Erik stod med en kasse, der indikerede indhold af mad. Her fik vi at vide, at vi nu fik dagens første ”længere” hvil på halvanden time, og at der muligvis var mad. Med det mente han, at det kom an på, om vi kunne tilberede den, for i kassen lå 6 store fisk i knust is. Heldigvis havde vi Ukaleq på holdet, der som den eneste havde erfaring med filetering og tilberedning af rå fisk. Vi var på dette tidspunkt ret trætte og vi fumlede en del rundt med vores brændere og trangiasæt for at få kogt vand, som fiskene kunne tilberedes i. Uka gik i gang med at filetere, men efter de to første fisk brød Erik ind og sagde, at det ville tage for lang tid, og at vi bare burde hugge dem op i store stykker og koge dem med skind og hoved og det hele, og først efter de var kogt pille kødet fra benene. Den procedure gik en hel del hurtigere, og tidsmæssigt endte det med at passe med at vi kun lige kunne nå at få spist og få ryddet op, inden vi skulle afsted igen.

Øvelse 4 – Gummibåd på tværs af Jylland

Vi blev nu fragtet i kort tid i bil over til næste opgave. Her ventede redningsveste og en gummibåd. Vi skulle nu sejle sammen på en å, indtil vi ramte udmundingen til havet. Vi anede ikke hvor langt der var tale om, og vi måtte ikke få det at vide, vi fik blot besked på at vi skulle fortsætte til vi mødte havet, og at hvis vi slappede for meget af undervejs og lod strømmen fragte båden, ville vi få lov til at bære båden på land hele vejen. Det samme gjorde sig gældende hvis vi punkterede båden, så vi skulle være opmærksomme på forhindringer undervejs og navigere derefter.

(Efter at være kommet hjem har jeg med Google Maps kunne lokalisere mig frem til, at vi startede dagen ved Sæby Strand ud fra Kragelund inden den individuelle march, og vi sejlede på Uggerby Å fra Bindslev til Tannisbugt i Skagerak, mellem Hirtshals og Tversted. Ifølge mine beregninger padlede vi ca. 13,5 km, programmet nævner at vores individuelle march er 13 km og at vi i alt tilbagelægger 32km i alt, hvilket passer med at vores fælles march var 5,5 km, hvilket også var det vi regnede os frem, da vi målte på kortet under marchen).

Det tog os lidt tid at komme ind i en god rytme, så i starten zigzaggede båden en del, men især efter vi fik placeret Casper, der har stor erfaring med sejlads (SUP) og at retningskorrigere, kom vi ind i et godt flow. Foran os sejlede en kano med 3 kameramænd, og ikke længe efter start, ved mødet af det første store træ/forhindring på tværs af åen, var de få centimeter fra at kæntre! Vi fik en virkelig god latter ud af det, men det havde nok været ret kritisk hvis den kano reelt var tippet over med alt det dyre kameraudstyr!

Undervejs på turen stødte vi på flere store grene og træer, der var væltet ned over åen, og som blokerede for gennemsejling, især med en stor gummibåd. Vi måtte derfor have båden op ad vandet og manøvre den forbi forhindringerne langs bredden 3 gange undervejs. Det var et værre påstyr at få båden på land, med alle vores rygsække, der skulle hales op, båden der skulle tømmes for vand og fragtes i både høj og lav føring for at undgå skarpe grene (men det havde vi jo heldigvis fået god træning i en af de foregående dage 😉 ).

For at holde et godt og synkront flow i vores åretag, stod især jeg og Frederikke for at sætte rytmen ved at gentage ”én og to og én og to og én og to og…” i hvad der endte med at være et ca. 4 timers sejlads! JA, vi gentog de tre ord på REPEAT i samtlige timer vi var på vandet. Det var utroligt monotont, men det hjalp os dog med at holde os vågne, og det var tydeligt at vi hver især havde tidspunkter på dagen, om det var på åen eller tidligere til fods, hvor vi var ekstra trætte eller pressede. Der var det fedt at være et hold, så vi kunne støtte hinanden, når vi hver især havde vores lavpunkter.

Turen var lang, monoton og udmattende i den bagende sol, men den var også utroligt smuk! Bredderne langs åen var smukke græsbelagte og vi fik selskab af både ponyer, får og geder undervejs!

Da vi sent ud på eftermiddagen nærmede os udmundingen til stranden, blev det en koldere fornøjelse med vindene fra havet. Vi kom dog godt i mål, og efter at have trukket båden op på stranden, kunne vi se frem til et hvil i sandet og endda et måltid! Vi fik hver overrakt en pose frysetørret Chicken Masala som blot skulle tilføres noget kogende vand. Det var SÅ lækkert med et ægte måltid, og det var første gang under hele kursus, at jeg tillod mig selv at spise langsomt og nyde maden, for det var første gang jeg følte mig sikker på, at der ville være tid til det. At sidde der i selskab med sine kammerater, udmattet men glad, og nyde hvad der føltes som et guddommeligt måltid, mens vi sad og kiggede ud over havet, det var helt særligt. Hold da op for en udmattende og eventyrlig dag. Den var dog ikke slut endnu. (…)

Her stopper jeg dagbogen for dag 7, da jeg ellers ville afsløre ting der endnu ikke er vist på TV.
Resten følger i næste blogindlæg i forbindelse med næste udsendelse!

Foto credit: Lars. E. Andreasen / TV2 + screenshots fra programmet.

Vi starter hvor vi slap i “Dag 5” på bloggen (eller lidt før). Here it goes:

Der var gået en del timer med sidste øvelse og vi kom sent hjem. På basen fik vi at vide, at vi skulle hvile, men kun i en form, hvor vi ville kunne stå klar på 5 minutter, når vi blev kaldt til antrædning. Vi anede ikke om det betød, at vi skulle mere til aften, eller om det ville være en natopgave. Solen var allerede gået ned og klokken var omkring 22:30-23:00, så vi besluttede at gå i seng og have alt stående klar til når vi muligvis blev kaldt ud om natten. Vi manglede fortsat aftenens afsluttende ord fra instruktørerne, så vi afventede lidt, og pludselig kom Ratshack løbende ind på sovesalen og råbte ”UD!!! ALLE UD NU!!!” Vi fik hverken lov at tage uniform på eller væskebælte med, jeg nåede knapt nok at få mit nummer på armen, før vi stod ude på pladsen iført stort set ingenting.

En af instruktørerne kaldte nr. 06, Momo, frem og bad ham stille sig ude til den ene side af geleddet. Ingen anede hvad der skulle til at ske. Instruktøren rakte et papir frem med et en iturevet notesblok-side klistret ovenpå. ”Er der nogen, der kan genkende det her papir?” jeg var HELT forvirret og anede ikke, om det var noget vi skulle have lagt mærke til, om vi skulle kunne genkende det han stod med i hænderne. Nr. 12, Ukaleq, rakte en hånd i vejret. ”Er der andre, der kender til papiret?!”. Alle andre rystede på hovedet i ren forvirring.

”Klogt at snyde, dumt at blive opdaget” fortsatte instruktøren. Mine øjne blev store – hvad i alverden var det han talte om?!

Instruktøren forklarede, at der var tale om stærkt smertestillende receptpligtig medicin i pilleform, som var blevet udvekslet mellem nr. 06 og nr. 12. Momo havde fået gradvist mere og mere ondt i den ene hofte over de seneste dage, og Ukaleq havde åbenbart haft smertestillende piller med ind på kursus og havde tilbudt dem til Momo, som havde taget imod en pille fra hende.

De havde kommunikeret over papir fra en notesbog, som de efterfølgende havde revet itu og smidt i skraldespanden, men som altså nu var blevet fundet af instruktørerne. Det var stik imod reglerne at medbringe nogen former for piller, medicin eller plastre, medmindre det var aftalt med lægen inden start på kursus. Jeg havde fået lov at tage min astmamedicin samt allergipiller med, og Uka kunne muligvis have fået tilladelse til at medbringe pillerne, hvis de behandlede en betændelsestilstand hun havde inden kursusstart, men det var angiveligt ikke tilfældet.

Vi andre blev kort efter sendt ind i sovesalen igen, og fik beskeden om at der ikke ville være nogen nattevagt i nat. Mens vi gjorde klar til at gå i seng, fuldstændigt i chok over hvad vi lige havde overværet, kunne vi gennem vinduerne se Momo gå hen over pladsen og forsvinde ud bag huset, mens Uka havde stillet 4 ammunitionskasser op i en firkant, som hun derefter vandrede rundt og rundt i, iført rygsæk og grædende. Det var en superubehagelig situation at overvære ud gennem sovesalens vinduer, men der var intet vi kunne stille op, og vi anede ikke hvad konsekvensen af deres forseelse ville være, eller hvor Momo var. Om han var til samtale, sendt ud på en individuel march i natten eller værre, vi kunne kun gætte. Vi gik alle i seng i chok den aften, og vi vidste, at vi måtte vente til næste morgen med at få besked.

Grundet sagen og Ukaleqs vandren i firkanter på antrædningspladsen uden for sovesalen aftenen forinden, var vores nattevagt blevet inddraget, og natten til dag 6 blev dermed den nat, hvor vi fik flest timers sammenhængende søvn. Jeg tror vi kom i seng omkring kl. 23:30-00 og blev vækket omkring kl. 6 (husker det ikke præcist). Jeg husker det, som at vi skulle stille klar omkring kl. 7 og havde en times tid til at blive klar. Instruktør Erik kom med morgenmad i form af Mysli og mælk ved vækningen.

Da jeg stod op, lod jeg hurtigt mærke til, at Uka stadig var på kursus, men at Momo og hans ting var væk. Uka var tydeligt påvirket, og Frede og jeg trøstede hende, inden vi samlede os om bordet til morgenmad, hvor Uka rejste sig og læste højt fra et brev hun havde skrevet til os om episoden. Uka skammede sig og hun var utroligt ked af at fortælle, at Momo havde valgt at afgå fra kursus grundet deres forseelse. De var af instruktørerne blevet givet valget om enten at tage en straf eller afgå fra kursus. Uka valgte straffen, som bestod i at gå i firkanter ude på pladsen på ubestemt tid (hun sagde at hun blev stoppet efter en time til halvanden). Hun ville gerne fortsætte på kursus og især følte hun, at hun ikke kunne forlade os andre uden at have talt med os og forklaret hvad der var sket, hvilket hun ikke ville have mulighed for, hvis hun afgik. Hun fortalte samtidig, at Momo havde været utroligt hård ved sig selv, og havde skammet sig så meget, at han ikke kunne se sig selv i øjnene hvis han fortsatte.

Selvom flere af os var chokerede og skuffede over hvad der var sket, og at de havde brudt reglerne, var vi på nuværende tidspunkt så tætte, at vi stod sammen som en familie, og vi forsikrede Uka, at hvad der var sket nu, var fortid, hun havde taget sin straf, tavlen var visket ren, og nu skulle vi videre i samlet flok. Én for alle og alle for én.

Øvelse 1 – Brydning

Omkring kl. 7 stod vi antrådt på pladsen med rygsæk og sendt på lastbilen. Efter vi havde kørt en rum tid, ankom vi til en strand, hvor vi løb langs klitterne til et mødested midt inde i endeløse sandbakker. Det var som at se sig om i en ørken. Jeg har efterfølgende fundet ud af, at det var Råbjerg Mile vi var havnet i, og der er ingen tvivl om, at TV-billederne må have set fantastiske ud i det endeløse sandlandskab!

Vi blev bedt aflægge vores rygsække og tage tandbeskyttere frem. I en lille dal i sandet blev dagens første øvelse sat i gang; brydning.

Jeg blev matchet med Frederikke til start, og vi havde en god kamp, men hun fik kål på mig inden alt for længe 😉

Det var sjovt at se de andre kæmpe og alle gav den gas! Nogle overraskede også, især Aske, som ingen baggrund har med nogen form for kampsport, og alligevel formåede han at give Patrick kamp til stregen!

Min anden kamp blev imod Casper, og den startede lidt specielt, da Casper blev bedt om at stå med ryggen til os andre, hvorefter jeg blev kaldt op (uden lyd) og fik hvisket noget med, at jeg skulle gå i gang, når der blev sagt ”kæmp” (i virkeligheden tror jeg måske, at der blev sagt, at jeg skulle gå i gang, når der blev sagt ”klar”, men det opfattede jeg ikke i momentet). Casper fik at vide, at når der blev sagt ”kæmp” skulle han vende sig om og så gik kampen i gang. ”Klar… Kæmp!” Jeg fik først reageret da Casper vendte sig, men det viste sig at være uden betydning, for uanset starten, og at Casper var mig fysisk overlegen, nægtede jeg at give op uden kamp! Man tabte ved at begge skuldre blev trykket i sandet, og jeg gjorde ALT for at det ikke kom til at ske! Jeg smøg mig og forsøgte at bruge min mindre statur til min fordel, vred og drejede mig og det blev en lang kamp, før der blev råbt ”Break!” og vi blev kaldt op til at stå over for hinanden og starte igen. Vi fik endnu en god kamp, inden Casper til sidst fik mine skuldre i jorden og vandt matchen.

”Godt kæmpet nr. 9!” med den kommentar fra instruktøren stillede jeg mig tilfreds tilbage på min plads, og fik en kommentar fra min sidemakker om, at jeg blødte lidt fra næsen. Det var heldigvis blot et sår, der var gået hul på, men så meget desto mere lignede jeg en kriger der havde været i kamp, og jeg var overrasket og underligt stolt over, at jeg havde den side i mig.

Øvelse 2 – Fanerace

Efter brydekampen blev vi kaldt op på en høj i klitterne med vores rygsække på til dagens næste opgave. I to hold skulle vi race mod hinanden i kamp om først at få indsamlet 5 flag ude i klitterne, med vores rygsække på samt en ekstra 25kg rygsæk med på slæb, som skulle transporteres med hen til hvert flag. Med andre ord skulle vi blive sammen som hold hele vejen. Ruten skulle vi selv bestemme undervejs, og vi skulle orientere os så vi kunne finde tilbage til start igen. Jeg var på hold med Patrick og Aske, rødt hold, mens blåt hold bestod af Casper, Ukaleq og Frederikke.

Vi havde en god kommunikation på vores hold fra start, og vi lagde en strategi om ikke at gå efter de samme flag som blåt hold, men derimod tage en anden rute, så vi kunne holde vores eget pace og forhåbentlig samtidig vælge en kortere, smartere rute. Efter at have samlet det første flag op fandt vi hurtigt ud af at benytte flaget som en ‘rygsækbærer’ af den ekstra rygsæk, og placerede stangen på skuldrene af to af os, mens den tredje guidede vejen og fik hvilet. Det skulle vise sig undervejs, at vi ikke var helt så smarte, som vi selv troede, da vi blandt andet valgte at tage en direkte vej op ad en stejl sandbanke til et flag på toppen, hvilket tog HUNDREDE ÅR, da vi blev ved med at skride i det løse sand. Det modsatte hold havde spottet vores dårlige strategi og tog en lidt længere men meget fladere vej op til flaget, rundt om sandbanken.

På vej mod sidste flag begyndte vores kommunikation at falde lidt fra hinanden. Aske ville gerne give opdateringer om det andet holds placering hvilket Patrick og jeg ikke ville have, og der blev snappet lidt af hinanden. Sidste flag lå igen på toppen af endnu en sandbanke og vi var tæt på at lave samme fejl ved at tage skråningen igen, inden Aske skar igennem og fik guidet os rundt om. På daværende tidspunkt bar Aske og Patrick flagene med rygsækken mellem dem, og pludselig får Aske overbalance og snubler i det løse sand og hiver Patrick ned med sig i faldet. Patrick får tydeligt ondt, og der bliver udvekslet nogle mindre pæne ord i frustration og smerte. Jeg forsøger at insistere på at tage rygsækken fra Patrick, men han nægter, og han ender endda med at bære den alene på maven det sidste stykke til mål. Da vi er nået i mål, omkring 9 minutter efter det andet hold, har Patrick tydeligt ondt i ryggen, og han fortæller at han fik et smæld op igennem ryggen, da de faldt.

Som taberhold skal vi ikke alene bære vores egen ekstra rygsæk, men ligeledes det andet holds flag og rygsæk ned til bilen. Igen forsøger jeg at få lov at tage rygsækkene sammen med Aske, så Patrick kan skåne sin ryg, men han nægter hårdnakket, og det ender endda i en mindre diskussion, som Patrick til sidst afslutter med ”hold nu kæft og bare gå!”. Da vi kommer tilbage til lastbilen beder Uka om at tale med lægen, og efter hendes snak spørger instruktørerne om andre vil tale med lægen, hvortil jeg kigger insisterende på Patrick, men uden effekt. Det er det eneste tidspunkt under hele kursus, hvor jeg ægte blev vred. Jeg ville så gerne hjælpe Patrick, fordi jeg holder af ham og jeg ikke ville miste ham, men han nægtede at tage imod hjælp. Efterfølgende har Patrick undskyldt og sagt at han fortrød at han ikke lyttede til mig, men jeg blev kun vred af kærlighed. Undskyldningen er overflødig, for jeg ved godt selv hvor den stædighed kommer fra, og jeg har en kæmpe respekt for, at Patrick er i stand til at æde sig selv, jeg ønsker bare ikke at han skader sig selv som resultat deraf.

Øvelse 2 – Trick-mission

Vi blev kørt tilbage til basen, og jeg husker ikke hvor lang pause vi havde før vi skulle stå klar igen, men det kan ikke have været længe. Kun tids nok til lige at skifte tøj og ‘få styr på stumperne’. Ved næste opgave blev vi, iført rygsække, transporteret til en markvej, hvor vi mødte en af instruktørerne, som forklarede, at vi skulle på en mission i samlet flok. Vi ville møde flere agenter undervejs, og vi skulle undgå at blive taget til fange af hunter force. Første post var ved en vindmølle lidt længere nede ad vejen, og til at starte med skulle vi ikke bekymre os om at holde os skjult fra hunter force, da de pt var 30km væk.

Vi drog afsted, og jeg pointerede fra start, at vi skulle være opmærksomme på Patrick, som stadig havde tydeligt ondt i ryggen og gik helt foroverbøjet for at kunne bære på sin rygsæk. Det så ikke godt ud. Vi nåede ikke længere end et par hundrede meter, før der ud fra en busk i siden af vejen sprang et hold af maskerede, bevæbnede mennesker og flere hunde ”NED! NED!”.

Vi blev overmandet af hunter force, og det var tydeligt at tilfangetagelse var hele ideen med seancen. Vi blev smidt i jorden og fik stripset hænderne sammen. Uden at løfte hovedet for meget forsøgte jeg at lægge mærke til så mange detaljer som muligt; hvilket tøj havde de på, skomærkerne, et bestemt armbind med symbol de alle bar, stemmerne.

Kort efter fik vi hætter over hovedet og blev smidt i en varevogn. Jeg var placeret på sædet lige bag føreren, og da bilen begyndte at køre, så jeg mit snit til at løfte lidt på hætten med de sammenstripsede hænder, så jeg kunne se ud ad ruden og bemærke ruten og omgivelserne vi kørte i.

 Tilfangetagelse og stresspositioner

Ved en ukendt destination blev vi hevet ud af varevognen og placeret i et rum med betongulv. Stadig iført hætte, fik vi taget tøjet af og iført en kedeldragt. Vores hænder blev skåret fri fra strips og nu fulgte en lang seance, hvor vi blev stillet i forskellige stresspositioner, som skulle holdes i udefinerbar tid; længe nok til at man ikke kunne mærke sine hænder grundet manglende blodtilførsel, og man decideret fik ondt. Over højtalere lød på samme tid en konstant babygråd og hvid støj.

Vi stod i stillinger med spredte ben og arme over hovedet op ad en væg, siddende i skrædderstilling med armene bag hovedet, hundestilling på gulvet, liggende på maven med armene på hovedet, knælende med armene over hovedet og stående med armene på hovedet. Den værste stilling for mig var skrædderstillingen med armene krydset bag hovedet, da jeg har en lidt skæv ryg og dårlig skuldermobilitet, så det var smertefuldt for mig at skulle forsøge at sidde med ret ryg med hænderne på hovedet. Sad man ikke korrekt, fik man et hårdt klap og et skub af en udefinerbar mand, der styrede løjerne. Man havde ingen tidsfornemmelse, og med kommentaren tidligere fra chaufføren om, at det ville blive ”et langt døgn”, forberedte jeg mig på, at det kunne blive en meget lang seance, worst case til den efterfølgende dag, men omvendt mindede jeg mig selv om, at det trods alt var en produktion, og at det ville være rimelig kedeligt TV, hvis vi reelt skulle sidde her i et helt døgn.

Vi håndterede alle tilfangetagelsen forskelligt mentalt. Jeg gik et mørkt sted hen, og gentog for mig selv, når stresspositionerne gjorde allermest ondt, at uanset hvor ondt det måtte gøre, var den her oplevelse noget, der max ville vare et døgn. Ét døgn af mit liv. Jeg tænkte på alle de mennesker, som oplever langt værre, og for hvem en situation som denne er dagligdag. Jeg opførte mig, som var jeg i virkeligheden blevet taget til fange. I en sådan situation kan jeg forestille mig, at man vil gøre alt for at blende ind og holde sine positioner, uanset hvor ondt det gør, for konsekvensen af ikke at adlyde ville kunne være pisk, slag eller det der er værre.

’Uanset hvor ondt det gør, er der ingen der kommer og pisker dig, Ulrikke. Tag dig sammen. Det kunne have været så meget værre. Nu har du chancen for at få et lille indblik i, hvordan livet er for nogle skæbner ude i verden. Tag ved lære.’

Ud over smerten i ryggen var det værste, at jeg skulle tisse fra første minut. Jeg turde ikke tisse i bukserne, igen med tanke på, at havde det været den virkelige verden, ville jeg risikere at blive tæsket hvis jeg pissede i bukserne, og jeg turde heller ikke række en hånd op for at give udtryk for behovet, da det også ville kunne indbyde til tæsk. Jeg fik mere og mere ondt i blæren og underlivet, og da vi på et tidspunkt blev sprøjtet til med vand, tænkte jeg at det var den ideelle mulighed for at få tisset, men pludselig kunne jeg ikke. I timevis havde jeg håbet på en mulighed for at kunne lade vandet, så jeg kunne slippe for smerten, men når chancen så bød sig, var der helt lukket til.

Jeg havde en fornemmelse af, at seancen havde varet 3, max 4 timer, da vi på et tidspunkt blev iført sko (vi fik efterfølgende at vide, at vi havde været i stresspositionerne i omkring 3,5 timer. I programmet siger de 5, men det er hele tilfangetagelsen, inklusiv transporten og vores uventede stunt). Stadig med hætter over hovedet, fik vi stripset hænderne sammen, og vi blev smidt i varevognen igen. En del af mig tænkte, at vi måtte blive kørt tilbage til basen nu, men omvendt tillod jeg ikke mig selv at tænke på noget ‘helle’, og gjorde mig i stedet mentalt klar på hvad end der ventede.

Under kørslen så jeg igen mit snit til at løfte på hætten og se ud ad vinduet. Da bilen stoppede første gang, kunne jeg se Ukaleq og Frederikke blive ført ud på en mark, hvorefter chaufføren vendte retur til vognen og kørte videre. Ved næste stop blev jeg ført ud og lagt på en mark, og da jeg havde observeret, hvad der ville ske, ventede jeg til sekundet jeg hørte motoren starte og hjulene spinne, og så for jeg op og trak hætten af mig selv. Ved siden af mig lå Casper, som jeg trak hætten af ”Kom, hurtigt, vi skal væk!”.

Vi fik skåret os fri, dog var min ene strips så stram at den var umulig at skære af mit håndled, så den måtte jeg leve med til vi engang var i sikkerhed. Vi fik gemt os bag en busk og skiftet til vores uniform, da vores rygsække var blevet smidt af sammen med os. Kort efter kom Aske løbende, som var blevet smidt af bilen længere nede af vejen.

Her stopper jeg dagbogen for dag 6, da jeg ellers ville afsløre ting der endnu ikke er vist på TV.
Resten følger i næste blogindlæg i forbindelse med næste udsendelse!

Foto credit: Lars. E. Andreasen / TV2 + screenshots fra programmet.

Vi starter hvor vi slap i “Dag 4” på bloggen (eller lidt før). Here it goes:

”Nu kender i runden” sagde instruktør Rat ”Når vi går i gang igen fortsætter vi, indtil der er én, der har afgivet sit nummer”.

Wow for en udmelding. Det var jo den rene likvidering.

Vi blev sat i gang, og på trods af at vi ikke anede, om vi ville være her hele natten, fortsatte jeg i det tempo jeg slap. Så måtte jeg ramme muren på et tidspunkt, jeg skulle i hvert fald ikke give et indtryk af, at jeg slappede af. Selvom jeg havde indstillet mig på, at jeg aldrig ville give op, var det en skræmmende tanke, at én af os skulle overgive sit nummer, især fordi jeg virkelig følte at hver og én af os fortjente at være her, og jeg havde ikke lyst til at tage oplevelsen fra nogen af de andre.

Vi nåede dog lige præcis én runde af hvert; kravl, træstub, vanddunk, inden vi blev stoppet. Der var allerede blevet afgivet et nummer. Nr. 03, Patricia, var afgået fra kursus. Jeg havde godt lidt set den komme, for det er utroligt svært at hive sig selv op, når man først er knækket og er ked af det. Jeg følte virkelig med hende, og jeg håbede ikke at hun havde givet sit nummer for vores andres skyld, men at det rent faktisk var fordi hun ikke kunne give mere.

Vi blev derefter bedt om at samle tingene sammen, og slæbe en træstub og en vanddunk hver, ned til det sted vi havde taget dem fra. Jeg ved ikke hvem af os der havde hørt forkert, men vi besluttede os, uden at der blev sat ord på det, for at slæbe alt materiel ned, og ikke kun én af hver. Det betød, at vi måtte løbe flere gange op og ned ad klitterne, og instruktørerne påpegede efterfølgende, at vi skulle lære at høre efter. Den smule ekstra arbejde vi gav os selv på tilbagevejen, var dog peanuts i forhold til, hvor meget vi skulle have slidt og slæbt gennem natten, hvis ingen havde været villig til at give op og overdrage sit nummer.

Vi blev kørt tilbage til basen og kunne gå i seng efter en lang og opslidende dag, som havde været stressende både grundet alle de stopprøver, vi vidste at vi havde udsigt til, uden at vide hvad de var, samt det fysisk hårde arbejde i forskellig form gennem hele dagen.

Rat sendte os i seng med en kommentar om, at den stolthedsfølelse vi havde følt gennem dagen, hver gang vi klarede en stopprøve, den skulle vi nok få rig mulighed for at føle igen! Der er intet som en lille stressbold at krybe til køjs på.  😉

Grundet det faldende aspiranttal havde vi natten mellem dag 4 og dag 5 solo-nattevagter. Det var ret nervepirrende, for det sidste man ville risikere, var at falde i søvn på vagten, det er en direkte dødssynd! Jeg havde vagt fra kl. 3-4, og jeg sørgede for ikke at have det alt for varmt, så jeg ikke blev lullet i søvn. Jeg benyttede tiden alene til at skrive tanker ned, der ville sætte mig endnu bedre op til de kommende døgns udfordringer. Tanker om, hvor taknemmelig jeg var for at få denne helt unikke mulighed for at udvikle mig og lære, hvordan jeg ville gå til opgaverne, og hvem jeg gerne ville være på kursus. Det er en god måde at minde sig selv om sit ‘hvorfor’ løbende, så man kan hive det frem, hvis/når man bliver ekstra presset, og tiden alene under nattevagten var den ideelle mulighed for at repetere dette. Jeg brugte den resterende tid på at øve de nu 5 vers vi skulle kunne af ‘I østen stiger solen op’ Vi var endnu ikke blevet bedt om at synge den, men jeg ville være klar hvis det blev aktuelt. Således gik den frygtede solovagt forholdsvist hurtigt.

Øvelse 1 – Ishul

Om morgenen 8:15 trådte vi an med rygsæk og løb derefter efter en af instruktørerne ud i skoven, hvor vi efter et stykke tid blev sat langs en sti. Vi blev kaldt hen én ad gangen, og selvom man ikke skal forsøge at gætte på, hvad der skal ske, da man ofte spilder energi på det og ikke gætter rigtigt, kunne jeg alligevel ikke lade være med at forberede mig mentalt på det værst tænkelige. I det moment var det værste jeg kunne forestille mig, at vi blev sænket ned i et kar med is i en form for konkurrence om, hvem der kunne blive længst. Så på trods af, at det aldrig har været med i de foregående sæsoner, og vi var midt ude i en skov, hvor der ikke var nogen tegn på is eller sø i nærheden, var det det jeg mentalt forberedte mig på. Mens de første to var blevet kaldt frem og jeg var den næste i rækken, fik jeg nævnt det for min sidemakker, da vi gættede på hvad der skulle til at ske.

Jeg aner ikke om det har været skæbnen eller en sjette sans i det moment, men da jeg blev kaldt frem og rundede hjørnet til instruktørerne, var der intet mindre end et hul i jorden fyldt med is foran mig. Jeg smilede lidt indvendigt af det tragikomiske sammentræf. Jeg aflagde min rygsæk ved instruktør Rune, og blev derpå sendt ned i ishullet foran Ratshack.

Rat bad mig sænke mig helt ned til skuldrene var i, og kun hovedet var fri af isen.

Herefter fulgte en længere seance, hvor Rat kontant stirrede i mine øjne mens han stillede 10 spørgsmål. Han trak tiden mellem spørgsmålene og bad mig blandt andet nyde udsigten af solen, og kommenterede at jeg så ganske komfortabel ud, så her kunne jeg vel sidde længe. Det var egentlig heller ikke slemt til start, og det der blev værst undervejs var hænder og fingre. Jeg har siddet i kolde bade derhjemme, men aldrig i decideret is, og aldrig så lang tid at mine hænder gik fra at være kolde, til smertende, til følelsesløse. Det var som at have to betonklumper der sad i forlængelse af mine arme. Jeg var på trods af kulden i stand til at holde et godt overblik og svare korrekt på 8 ud af 10 spørgsmål, som blandt andet gik på, hvem der var den 3. aspirant til at forlade kursus, numrene på de tilbageværende aspiranter, første linje i 3. vers af ”I østen stiger solen op” m.m., dog fuckede jeg op i 7×8, hvor jeg kom til at svare 54, hvilket resulterede i at jeg skulle have hovedet ned i isen. ”56” rettede jeg derefter, og så var det kun sidste spørgsmål, som jeg ingen chance havde for at svare korrekt på ”hvad er nummerpladen på lastbilen?”, noget jeg på intet tidspunkt havde registreret, så hovedet måtte i isen igen. Jeg fik lov til at sidde indtil Rat og lægen formentlig mente at det var ”nok” (jeg gætter på at de ventede til bestemte kuldetegn ved hver aspirant?), og da jeg blev kaldt op, måtte jeg rulle mig op ad hullet, da mine arme ikke virkede. Jeg ser nu i programmet, at jeg sad i ishullet i over 7 minutter!

At løfte min rygsæk op for at tage den med over til lastbilen var også en hel opgave i sig selv og jeg måtte tale højt til mig selv for at få taget mig sammen til at få den opgave løst. I lastbilen sad Patrick, Frederikke og Ukaleq klar til at hjælpe mig med at få skiftet tøj og varme mig op. Selv efter alle var kommet tilbage til lastbilen, rystede jeg fortsat ukontrollerbart, og min krop havde virkelig svært ved at generere varme. Jeg husker ikke at jeg nogensinde har været så kold, mens jeg stadig har været til stede vel og mærke (jeg har tidligere haft hypotermi til et race, men der opdagede jeg ikke hvor underafkølet jeg var. Jeg faldt bare i søvn og i momenter mistede bevidstheden).

Øvelse 2 – Skydebane

Vi blev kørt tilbage til basen og sovesalen, hvor vi fik lidt tid til at varme op, inden dagens næste øvelse.

Dagens næste øvelse var endnu en individuel opgave. Enkeltvis skulle vi gennem en handlebane iført skudsikker vest, høreværn, hjelm og gevær. Vi skulle bevæge os gennem en krigszone og fik besked på at være handlekraftige og skyde alle fjendtlige personer, men at der også ville være civile undervejs. Instruktør Erik førte mig gennem banen i et højt tempo, og der blev kastet røgbomber og civile løb os i møde fra start. Vi strøg ind og ud af bunkere, og jeg orienterede mig oppe og nede, da vi kom ud i terrænet, og var konstant klar til at åbne ild mod fjender. Jeg handlede hurtigt og instinktivt uden overhovedet at tænke, og jeg fik skudt alle fjenderne på vejen. På vej ud af sidste bunker stod en fjende med gevær, men hænderne oppe, og ham skød jeg derfor ikke. Øvelsen sluttede derefter, og jeg blev spurgt til, hvorfor jeg ikke skød sidste mand, hvilket heldigvis var den rette betragtning og beslutning. Jeg gav selv udtryk for over for instruktøren, at jeg synes det havde været en fed øvelse, da jeg fandt ud af, at jeg faktisk er utrolig handlekraftig og at jeg godt kan skyde når det gælder, samt træffe de rigtige beslutninger under pres. Inden kursus havde jeg været i tvivl om jeg ville fryse, hvis vi blev bedt om at skyde, men når man er i kampen, tænker man ikke over, at det er mennesker man skyder eller menneskeliv man tager, man handler instinktivt med tanken om at skyde eller blive skudt. Det var en ret interessant læring.

Jeg tror det var efter denne øvelse, at jeg kom til at snakke med et par af de andre aspiranter om, at jeg overraskede mig selv ift. at jeg også havde en ”aggressiv” side i mig, noget der ellers aldrig kommer til udtryk i min hverdag.

Det er vildt, hvordan alle lagene blev skrællet af så hurtigt på kursus, og jeg fandt mig selv sidde og dele detaljer om mit liv, som jeg normalt holder til mig selv og mine allernærmeste, med mennesker jeg kun havde kendt i 4 hele dage. Det føltes som noget af det mest naturlige, og jeg skænkede det ikke en tanke. Vi havde alle delt ting fra vores fortid i løbet af de seneste dage, og jeg følte mig utroligt tryg ved menneskerne omkring mig. Vi var allerede blevet en stærk sammentømret flok, en familie.

Øvelse 3 – “Cage crawl”

Tidlig eftermiddag ventede næste opgave, denne gang en kortere en ad slagsen. Vi blev én ad gangen kaldt hen til instruktør Viborg, som stod foran en lavvandet grumset å, hvori der lå et gitter, et væltet træ, samt endnu et gitter, der hver især dækkede åen. Opgaven var at bevæge sig under gitteret på ryggen, under træet på maven og under sidste gitter på ryggen. Fokus var på en kontrolleret gennemgang, hvor roen blev bevaret. Jeg smilede instinktivt, da jeg så gitteret henover åen ’Det er jo Cage Crawl!’ tænkte jeg (en forhindring jeg kender fra OCR, hvor man netop svømmer på ryggen under et gitter kun med hovedet lige over vandoverfladen).

Jeg mærkede hurtigt at gitteret over åen var tættere på vandoverfladen end ved forhindringen jeg kender, så jeg kunne kun akkurat få ansigtet op over vandoverfladen, når jeg skulle trække luft, og ellers holdt jeg hovedet helt nede i vandet. Det gik dog som smurt, og jeg fik også et ”godt klaret nr. 9” med på vejen.

Øvelse 4 – Mission i bunkere

Tilbage på basen fik vi vasket vores tøj for mose/å-vand og fik styr på vores ting, inden vi skulle stå klar til dagens næste øvelse. Vi blev sendt på lastbilen og blev kørt et godt stykke ud til en form for fort, hvor der var bunkere ud til vandet. Vi blev sendt op på et græsstykke med tandbeskytter, og først troede vi, at vi skulle bokse imod hinanden, men da vi fandt ud af at øvelsen igen var individuel, kunne det ikke være tilfældet. Vi forberedte os dog alligevel til kamp, da vi blev iført MMA-handsker og hjelm, mens vi ventede på at det blev vores tur. Frederikke og jeg var de sidste tilbage, og vi havde virkelig frosset i skyggen mens vi ventede. Det var altid svært at vurdere hvor meget tøj, man skulle tage på, og efter at have overophedet med ved gummibådsøvelserne på dag 3, havde jeg hellere for lidt end for meget tøj på.

Da det blev min tur, blev jeg kaldt frem til instruktør Rune, som forklarede, at øvelsen var en handlebane, som skulle gennemføres på tid, men med fokus på at klare opgaven. Opgaven var at jeg skulle gennemsøge 4 bunkere og finde frem til en blå kuffert, som jeg skulle overdrage til Rune ved bunker nr. 4. Undervejs ville jeg møde forhindringer, som jeg skulle kæmpe mig igennem.

Ved første bunker var indgangen blokeret af store paller og brædder, og det tog mig noget tid at bryde igennem dem, så jeg blev lidt frustreret over mig selv fra start. Inde i bunkeren sørgede jeg for at kigge rundt om alle hjørner, i alle små huller i væggene og i alle kroge. Videre til bunker 2, hvor jeg i det ene rum blev mødt af 2 boksere, som trængte mig op i en krog. Jeg gav igen, og forsøgte at bevæge mig mod udgangen, mens de forsat boksede på mig. ”Break!” blev der råbt, og jeg slap fri. Videre til næste rum, hvor der stod en brun sofa, men intet andet. Jeg blev trukket videre og ud. Ind i 3. bunker, og her var et rum med en rød kuffert og en blå taske. Jeg overvejede kort, om jeg skulle gå ind og afsøge rummet yderligere, men jeg tænkte, at tricket i det rum måtte være, at man skulle blive forvirret over de to objekter og muligvis komme til at tage den røde kuffert eller den blå taske med ud, så der var nok ikke andet at se her. Ude af bunker 3 løb jeg op ad en bakke, hvor instruktør Viborg stod og bad mig lave pushups og mavebøjninger i et højt tempo indtil han syntes at jeg var forpustet nok, hvorefter han sendte mig videre ned mod bunker 4, hvor instruktør Rune stod.

Forvirret kiggede jeg rundt, da det ikke var en reel bunker, men mere end åben plads, og Rune stoppede mig. ”Hvordan gik det nr. 9?” jeg så endnu mere forvirret på ham ”jeg har jo ikke en blå kuffert med, så jeg har jo ikke klaret opgaven. Men jeg har jo også kun været i 3 bunkere?” Rune pegede på en dør ved siden af mig, som måtte være den, der ledte ind til sidste bunker, men der var en lås på døren. Han spurgte hvad jeg havde set i rummet med kufferten og tasken, og jeg måtte bekende, at jeg lige i dét rum ikke havde været observant nok, i forhold til hvad jeg ellers havde været i alle de andre rum og bunkere. Der havde ligget en lille sammenkrøllet papirlap med en talkombination, som kunne have åbnet døren til sidste bunker. ”Det er godt nok skuffende!” udtrykte jeg, hvortil han spurgte hvorfor ”fordi jeg mener jeg burde have klaret det bedre!”.

Jeg blev sendt op til lastbilen, tydeligt frustreret over min egen præstation, hvor jeg, som Rune rigtigt påpegede, havde haft lidt for meget fokus på fart frem for opgaveløsning. Det viste sig, at ingen havde formået at løse opgaven. Selvom jeg ikke ønskede nogen af mine medaspiranter noget dårligt, var det en form for trøst, at det ikke bare var mig, der havde været helt blind. Det havde reelt været en ret svær opgave, og den seddel kunne lige så vel være tabt af en kameramand, som en af de andre sagde, men ikke desto mindre skulle vi have afsøgt den, hvis vi havde set den ligge der, hvilket det ikke lod til at nogen af os havde.

Et kæmpe chok

Der var gået en del timer med sidste øvelse og vi kom sent hjem. På basen fik vi at vide, at vi skulle hvile, men kun i en form, hvor vi ville kunne stå klar på 5 minutter, når vi blev kaldt til antrædning. Vi anede ikke om det betød, at vi skulle mere til aften, eller om det ville være en natopgave. Solen var allerede gået ned og klokken var omkring 22:30-23:00, så vi besluttede at gå i seng og have alt stående klar til når vi muligvis blev kaldt ud om natten. Vi manglede fortsat aftenens afsluttende ord fra instruktørerne, så vi afventede lidt, og pludselig kom Ratshack løbende ind på sovesalen og råbte ”UD!!! ALLE UD NU!!!” Vi fik hverken lov at tage uniform på eller væskebælte med, jeg nåede knapt nok at få mit nummer på armen, før vi stod ude på pladsen iført stort set ingenting. (…)

Her stopper jeg dagbogen for dag 5, da jeg ellers ville afsløre ting der endnu ikke er vist på TV.
Resten følger i næste blogindlæg i forbindelse med næste udsendelse!

Foto credit: Lars. E. Andreasen / TV2 + screenshots fra programmet.

Efter en begivenhedsrig første dag på kursus med hele 5 øvelser og første aspirant afgået, var stilen lagt for et vildt og intensivt ’kursus’. Tanken om, at alle de kommende dage ville blive mindst lige så lange og udfordrende, fik 8 døgn til at virke absurd langt (?).

Efter en lang dags arbejde, var der dog ikke tid til restitution i form af en god nats søvn, da der hver nat skulle holdes vagt i en udkigspost på basen. Vagten skulle besættes af 2 aspiranter i 1-times intervaller gennem hele natten, og første nat var vagtplanen sat af instruktørerne. Første nat havde jeg vagt 04:00-05:00 sammen med nr. 10, Mathilde.

Morgenvækning og gratis bad

Under vores vagt kom en instruktør og vækkede de andre i sovesalen, samt kaldte os ind fra vagt, og vi blev bedt træde an på pladsen. Ved antrædning stod vi i 3 geledder (rækker) iført væskebælte og med rygsækken liggende foran os. Vi var blevet givet en pakkeliste til rygsækken, som hang i sovesalen, samt en liste over ting vi skulle bære i uniformen. Der var fokus på detaljen fra start, og alle skulle antræde ens, det vil sige, hvis én bar hue, halsedisse eller vanter på, bar alle det (eller ingen). Alle knapper i uniformen skulle være lukket, kraven rettet ned, væskebæltet i samme side over hele linjen. Stod vi ikke ens med styr på vores udstyr, fik vi alle lov til at lave belønninger i form af en serie af armbøjninger, mavebøjninger, flutter kicks og englehop.

Helt grønne som vi var, begik vi selvfølgelig mange fejl i starten, og det var en læringsproces. Denne tidlige morgen blev vi bedt fremholde vores vanddunke, som ifølge pakkelisten altid skulle være fyldt. Instruktøren gik fra aspirant til aspirant, kiggede ned i dunken, og én efter én fik samtlige aspiranter en reprimande om, at vanddunken ikke var fyldt helt til tops, og vi kunne derfor få lov at hælde hele vanddunken ud over os selv som belønning. Til min store overraskelse blev jeg og nr. 10, som ligesom alle andre ikke havde fyldt vanddunken tilstrækkeligt, skånet for et koldt morgenbad, da instruktøren påpegede at vi havde været på vagt, og derfor var undtaget.

Øvelse 1 – Koldt vand og sand

Så vidt jeg husker blev vi sendt i seng igen efter morgenlekturen, inden vi skulle træde an til dagens første øvelse et par timer efter.

Ved dagens første øvelse, blev vi kørt til en strand, hvor vi, iført vores 20kg rygsæk, løb et længere stykke mellem klitterne, inden vi på den anden side af klitterne ved vandkanten mødte instruktør Ratshack. Vi aflagde rygsækkene og skulle nu udføre en række samarbejdsøvelser både på land og i vand. Det var tidlig morgen, overskyet og absolut ikke varmt. I frygt for at vi netop blev smidt i koldt vand fra morgenstunden, havde jeg iført mig langt uldundertøj under uniformen, som skulle vise sig at komme mig til gode under morgenens øvelser. Vi startede med at løbe og udføre belønningsøvelserne i sæt inde på stranden, inden vi blev bedt om at kravle om kap ud i vandet. Her udførte vi flere sæt af armbøjninger og mavebøjninger, inden vi blev bedt om at lægge os på ryggen i armlås med hinanden og lade bølgerne og det kolde vand strømme ind over os. Som jeg husker det blev vi sendt ind på stranden, rullede rundt i flok, og ud i vandet igen, hvor der blev udført flere øvelser, til instruktørerne var sikre på, at vi var gennemkolde.

Vandet var ikke mere end 5-6 grader, men jeg var faktisk ikke så presset, på trods af at det må have set sådan ud, for instruktør Rune kom helt op i ansigtet på mig på et tidspunkt med en kommentar om, at mine læber var helt blå.

Især nr. 10, Mathilde, var meget presset i det kolde vand, og hun havde fortalt, at hun ikke havde trænet den del inden, hvilket gav bagslag under øvelsen, og da vi blev kaldt ud i vandet 2. gang valgte hun at gå op og aflægge sit nummer.

For at ”varme os op” efter øvelserne i havet, fik vi lov til at løbe op og ned ad stranden med vores rygsække på, i et tempo instruktør Erik satte. Det var hårdt at løbe i sandet med rygsækken på 20kg, og flere af os var pressede, men især nr. 5, Sofia og nr. 07, Sæpór, sakkede bagud. Der måtte ikke opstå huller i geleddet, og instruktørerne var derfor meget efter Sofia og Sæpór under denne øvelse. Jeg var længere fremme i rækken, så jeg opdagede ikke, da Sæpór stoppede og afgav sit nummer grundet knæproblemer.

Øvelse 2 – 40kg rygsæk opad

Efter løbeturen stod vi igen ved instruktør Ratshack, som bad os tage vores rygsække af, og fylde dem med sandsække, så de alle vejede 40kg. Vi blev ikke givet meget tid til denne opgave, og vi stressede med at fylde en masse poser med sand og forsøgte at veje til undervejs, men vi endte med rygsække der alle vejede tættere på 45kg end 40, da instruktørerne ikke gad vente længere. Jeg forestillede mig, at vi skulle fortsætte med vores team-øvelser, da det virkede som et tema på stranden. Jeg fik mig dog en brat opvågning, da Ratshack bad os stille os bag vores egen rygsæk, mens han fortalte om den hårdeste øvelse han selv mindedes at have været på, hvor han skulle bære en 80kg’s rygsæk, svarende til hans egen kropsvægt, op ad en lang stejl skrænt. Jeg fik store øjne med tanken om, hvad der skulle til at ske, og under hans fortælling fik jeg lyst til at hæve en arm for at indikere ’det er mig’ ift. at skulle bære sin egen kropsvægt på ryggen, hvilket var hvad der nu ventede mig (næsten).

Ratshack pegede på en lang og stejl sandklit til højre for os, som vi skulle kæmpe os op ad på hans ”go”. Da vi blev sat i gang, måtte jeg og flere af de andre piger først have hjælp til at få den tunge rygsæk på ryggen inden vi kunne starte øvelsen. Jeg begav mig afsted mod klitten og mindede mig selv om, at jeg havde formået at have to sandsække over skulderen på 20 og 25kg i Fitness World derhjemme, dog kun ad ca. 20 meter ad gangen og på helt fladt underlag. Jeg formåede at gå de første meter op ad den stejle klit, men faldt hurtigt på knæ og måtte ty til kravl i det løse sand. For hvert skridt sank man nedad og bagud i sandet, men jeg er god til at kravle, så jeg fandt en rytme og begyndte at æde mig selv.

Jeg stirrede konstant ned i sandet foran mig og nægtede at kigge op, da det ikke ville hjælpe mig at vide hvor langt, der var igen (hvilket var LANGT). Det eneste jeg fokuserede på, var at presse mig selv så meget jeg kunne hele vejen, uanset hvor langt der måtte være, for det ville unægteligt være den hurtigste måde at nå til tops på. Jeg gik i slædehund-mode.

Jeg registrerede ikke hvor de andre lå, ud over at jeg havde set flere passere mig, som var i stand til at gå op ad klitten eller stille sig op efter at have kravlet det stejleste stykke.

Ca. halvvejs oppe spurgte instruktør Rune mig, efter mange af de andre som også havde kravlet det første stykke havde rejst sig ”Har du tænkt dig at kravle hele vejen op nr. 9?”, ”Nej hr. instruktør” svarede jeg instinktivt, og forsøgte kort at komme på benene, men det var helt umuligt for mig at rejse mig op i det stejle dybe sand, med noget nær min egen kropsvægt på ryggen.
”Du må gerne kravle, det lader jo til at virke for dig” tilføjede han, for at pointere at det ikke var ment som et krav, at jeg skulle stille mig op.

Jeg fortsatte på alle 4 i mit bulldozer/slædehunde-tempo (det var nok nogenlunde det jeg så for mit indre blik mens jeg mosede på). Det gik op for mig, at jeg ikke lå sidst, da instruktør Erik to gange stak til et par af drengene bag mig med kommentaren ”Der er én foran dig, der vejer det halve af dig!”. Først små 20-30 meter fra toppen, hvor klitten begyndte at plane ud, og der opstod en form for fast skrænt til min højre side som jeg kunne tage fat i, lykkedes det mig at komme på benene, og gå det sidste stykke op til instruktør Viborg, som indikerede mål.

De andre hjalp mig med at få den tunge rygsæk af, og jeg smed mig helt udmattet i sandet.

Jeg fattede ikke at jeg lige havde kæmpet mig hele vejen op ad det sandbjerg med noget nær min egen kropsvægt, og jeg var ikke engang kommet sidst! Jeg lå ca. midt i feltet.

 Da alle var kommet op, fik vi lov til at tømme rygsækkene for den ekstra vægt, så vi igen stod med en 20kg rygsæk. Vi var dog endnu ikke i mål, for vi skulle nu løbe hele den lange vej tilbage mellem klitterne for at nå til lastbilen. Jeg var meget presset på tilbagevejen, da jeg lige havde brugt alle mine kræfter op ad den endeløse stejle sandklit. Da instruktør Viborg, som styrede tempoet på tilbagevejen, opdagede at jeg flere gange havde problemer med at slutte op (lukke hullet i geleddet), kaldte han mig op foran, så jeg kunne være med til at sætte tempoet. Det var en stor hjælp for mig, og da han det sidste stykke valgte at gå frem for at løbe, fik jeg energi tilbage i benene og gik nu nærmere ved siden af ham end bag ham ”Synes du jeg går for langsomt nr. 9?” spurgte han lidt kækt ”Nej hr. instruktør” grinede jeg og trak bag ham igen. Det er slædehunde-genet der tager over i mig, når jeg går bag nogen, og det var noget jeg tog mig selv i flere gange under kursus; når jeg havde energi og vi gik på ét geled kom jeg ofte helt automatisk til at trække lidt ud til siden, så vejen foran mig blev fri og jeg kunne se ruten foran.

Det var først på lastbilen på vej tilbage til basen jeg opdagede at både Sæpór og Sofia var væk. Sofia var åbenbart blevet taget fra af instruktørerne i øvelsen med rygsækken på vej op ad sandbjerget. Jeg følte med Sofia, da hun havde fortalt, at hun havde haft en lang sygdomsperiode op til Korpset på halvanden måned, hvor hun intet kunne, og hun var stadig svækket af det, hvilket var tydeligt på de to første dage, hvor instruktørerne var meget efter hende, når hun sakkede bagud på øvelser. Jeg er overbevist om, at det havde set helt anderledes ud, hvis hun var kommet på kursus helt frisk og fit for fight!

Tilbage på basen fik vi skiftet til tørt tøj og klargjort uniform og rygsække til hvad end der kunne vente resten af dagen. Brian Dåsbjerg havde inden start på korpset lært mig den prioriterede rækkefølge: vedligehold dit udstyr (hæng vådt tøj til tørre, klargør nyt tøj/udstyr m.m.), vedligehold dig selv (plej sår/vabler, spis hvis muligt, hydrer), hvil. Uanset hvor træt jeg måtte blive under kursus, skulle dette være min ’code of conduct’. 

Øvelse 3 – Navigationsøvelse

Lidt over middag blev vi kaldt på dagens næste øvelse. Denne gang uden rygsæk, og vi startede med at løbe efter instruktør Erik ind i skoven. Han stoppede ved en stor sti, hvor han i højre side havde lagt en lille træstump med et rødt bånd omkring. 100m nede ad stien var endnu en markering med rødt bånd. Instruktør Erik introducerede den kommende øvelse, som var træning i kort, kompas og navigation.

Til start skulle vi hver især tælle skridt på den opmålte 100m distance, både på flad grusvej, i terræn samt i svært terræn. Dataene skulle vi bruge til at måle afstand, når vi senere skulle navigere ud fra kort og kompas og blev givet en bestemt distance, der skulle tilbagelægges. Efter at have målt skridtafstande fik vi hver udleveret et kort, hvorefter vi fik en grundig instruktion i brugen af kort og kompas. Jeg havde trænet det lidt hjemmefra, og følte mig ret komfortabel i at læse et kort med topografi og forskellige signaturer, men jeg havde ikke trænet meget decideret kompasnavigering. Efter instruktionen skulle vi ud på individuelle baner, og Erik spurgte, hvem af os, der havde erfaring med navigation hjemmefra. Jeg rakte en halv hånd op. Vi var 4-5 stykker der havde lidt eller nogen erfaring hjemmefra. Vi fik at vide, at banerne vi blev sendt ud på, var et bestemt antal grader samt meter vi skulle navigere ud fra. Vi ville få en halv time til at nå et træ, der ville være markeret tydeligt med røde bånd samt nå tilbage til Erik. Under træet på hver rute ville der ligge en eller flere sandwiches, og lykkedes vi med at finde vores post og nå tilbage i tide, fik vi lov at spise sandwichen. Det var en præmie alle ønskede at få, da vi endnu kun havde indtaget den ene dåse tun aftenen forinden.

Erik havde først tildelt mig bane 3, men efter lidt overvejelse ændrede han sin beslutning, og byttede rundt på Patrick og mig, så jeg i stedet kom på bane 4. Vi blev sat i gang, og jeg tog mig god tid til at indstille graderne på kompasset korrekt og regne mig frem til hvor mange skridt jeg skulle tage så det svarede til de meter angivet i opgaven, inden jeg begyndte at gå. Min rute gik tværs gennem skoven både gennem krat og mellem træer, og på et tidspunkt, inden jeg var nået det antal skridt jeg skulle op på, ramte jeg en sti, hvor der lige fremme var en stor sø. Jeg undrede mig over, at kompaspilen i princippet ville have mig til at fortsætte ned fra stien og ud i søen, så jeg begyndte at tvivle på mig selv; var det fordi posten lå på den anden side af søen, og jeg skulle navigere uden om? Kunne jeg have indstillet graderne en smule forkert, posten var til højre for søen et sted? Det eksempel med sløjfe om et træ, som Erik havde givet, var meget tydeligt, og posten ville endda have et træ på hver side med mindre sløjfer om også, så man umuligt kunne undgå at se posten, hvis man var i nærheden. Jeg så mig omkring, men kunne ikke ane et eneste træ med sløjfe på. Jeg gik lidt tilbage af modsatte kompaskurs og kiggede mig endnu bedre om. Stadig intet. For at have forsøgt alt, satte jeg i løb forbi søen og et godt stykke længere frem ad kompaskursen, men jeg vidste, at jeg nu havde bevæget mig mange flere meter, end hvad der var angivet i opgaven.

Jeg tænkte, at jeg måtte have gjort noget helt forkert eller misforstået hvordan man indstillede kompasset, selvom jeg følte mig ret sikker i det. Jeg fandt tilbage til instruktør Erik ved at følge den modsatte kompaskurs, hvilket betød at min navigation efter kursen ikke var gal. Jeg var nu topforvirret. Da jeg nåede tilbage uden sandwich og forklarede Erik om min udfordring, fortalte han, at jeg skulle have stolet på min første indskydelse, og have fortsat ned ad skrænten til søen. Posten lå åbenbart lige under mig, da jeg stod oppe og kiggede ned på søen. Det var en tricky rute! Eksemplet der var blevet givet, var i øjenhøjde, så jeg havde instinktivt tænkt derude, at kunne jeg ikke se en post i øjenhøjde, måtte jeg have gjort noget forkert. Jeg satte mig og ventede sammen med de andre der var nået tilbage fra deres poster, alle med sandwich. Jeg var spændt på om nogen af de andre ville løse bane 4, men det skulle vise sig, efter alle havde været igennem, at jeg var den eneste, som var blevet tildelt bane 4, alle andre havde været på bane 1-3.

Størstedelen af de andre var lykkes med at finde deres poster. De eneste andre to der mislykkedes, var Frederikke og Bobby. Bobby havde faktisk fundet posten og sandwichene men havde misforstået, at det tal der stod på sandwichene, var banenummeret, og ikke hans eget nummer. Da han så, at der stod ’2’ på den sandwich der lå under træet på hans rute, tænkte han, at han måtte have begået en fejl, da han var nr. 08. Han snød dermed sig selv for en sandwich, fordi han ikke turde tage den med tilbage. Det var nogle gigantiske sandwich de andre fik at spise, sådan nogle kæmpe café-sandwich med rigeligt med kylling, bacon og karrydressing, og de holdt ikke igen med at fortælle hvor lækre de var 😉

Jeg benyttede muligheden til at observere mig selv i situationen. Først havde jeg været lidt frustreret over, at jeg var blevet givet en tricky rute, men jeg kunne også vælge at se det som et udtryk for at instruktør Erik mente, at jeg kunne klare udfordringen, og dermed et form for skulderklap. Derudover kunne jeg benytte lejligheden til at arbejde med mit mindset og se det som en øvelse og læring i, hvordan jeg ville tackle ikke at få mad, når resten af holdet gjorde. Hvordan ville jeg respondere på dette? Ville jeg lade negative tanker påvirke mig, og trække energi ud af mig, som jeg ville få brug for til de næste øvelser?

Jeg kiggede rundt på mine kammerater og tænkte på, at de langt fra var de eneste, der sad og spiste mad, mens jeg intet fik. I ’hele verden’ omkring mig, uden for korpset, ville der sidde mennesker lige nu og spise, og de ville have adgang til mad på alle tidspunkter af døgnet, hvor jeg og de andre ikke havde. Det var vilkårene herinde. Så for mig var det i situationen ikke anderledes end at alle mine venner derhjemme sad og spiste mad, mens jeg ikke gjorde. Jeg vidste, at den mad vi kunne tjene på kursus ved at løse opgaver korrekt, var bonus, og ikke nødvendig for at gennemføre. Jeg vidste, at jeg nok skulle få mad på et tidspunkt svarende til, hvad der var nødvendigt, for instruktørerne kunne ikke regne med, at alle ville gennemføre de specifikke opgaver på kursus, der ville udløse madpræmier.

Da vi gjorde klar til at løbe tilbage mod basen, gav instruktør Erik mig en anerkendende kommentar med på vejen ”jeg tror du var rigtig tæt på”. Jeg smilede ”ja, jeg vidste bare ikke at jeg skulle have kigget ned” svarede jeg lidt frustreret over, at jeg havde ladet min usikkerhed styre ude på banen frem for at stole på, at jeg var på rette vej. Det var ikke manglen på mad der irriterede mig, men den tendens jeg har til at blive usikker på mig selv, som nogle gange kan spænde ben for det ellers gode arbejde jeg er i gang med at udføre.

Øvelse 4 – Svømmesession

Sen eftermiddag/aften ventede dagens fjerde øvelse. Vi blev bedt træde an på pladsen uden rygsæk men med svømmetøj i lommen. Vi blev kørt til en svømmehal, og på vej ind i svømmehallen, gik jeg bagerst i geleddet, med instruktør Rune på den ene side. Da vores blikke mødtes, sendte jeg ham et lille smil, som han med det samme reagerede på ”Det er godt at se dig smile nr. 9!” jeg smilede endnu mere ”jeg troede ikke vi måtte smile!” svarede jeg og grinede af, hvor fjollet det egentlig lød, men jeg havde indtil nu vitterligt været bange for at smile, fordi jeg ikke ville virke ’kæk’. ”Jo, I må gerne vise, at I gerne vil være her!” svarede instruktør Rune, og fra det øjeblik smilede jeg så ofte jeg kunne under kursus, for der skulle ikke herske den mindste tvivl om, hvor meget jeg ville være her! Samtidig var det en befrielse at få tilladelse til at være glad og positiv, frem for at være i konstant frygt for at gøre noget forkert og søge at blive ’set’ så lidt som muligt.

Efter omklædning stod vi i 3 geledder foran instruktør Viborg, som orkestrerede aftenens løjer.

Under første øvelse blev halvdelen af os sendt i vandet langs kanten af bassinet, mens den anden halvdel stod på kanten. Vi skulle nu placere underbenene på bassinkanten, hvor en makker satte sig og holdt vores ben fast. Den stod på mavebøjninger; først i vandoverfladen, dernæst så hovedet kom 45 grader nede i vandet, og sidst så hoved og ryg nåede helt ned ramme bassinmuren i hver gentagelse. Selvom jeg er komfortabel i vand, skulle jeg lige ind i rytmen med vejrholdningen i gentagelserne. Da vi havde lavet tilpas nok mavebøjninger, og havde fået ekstra fordi vi ikke var i takt eller nogen ikke kom langt nok ned, var næste opgave at søge ned med hoved og ryg mod bassinmuren og holde positionen i 3 sekunder, dernæst 5 og til sidst 10 sekunder af et par omgange. Til sidst fik vi 2 ture, hvor vi blev bedt om at holde vejret så længe så muligt i bundpositionen. Jeg husker det som om jeg holdt omkring 27 sekunder og 31 sekunder. Jeg var makker med Ukaleq, og efter første hold havde været igennem, byttede vi, så dem der havde siddet på kanten, fik samme tur.

Da andet hold gik i gang med mavebøjninger, var det tydeligt, at nr. 11, Alexander, som var i vandet til venstre for mig, var presset. Han havde fået ondt i halsen tidligere på dagen og havde allerede inden vi ankom i svømmehallen været skidt tilpas. Han forsøgte at give udtryk for sit ubehag og havde også bedt om at få lov at snakke med lægen inden øvelsen gik i gang, men han fik afslag (måske fordi lægen slet ikke var til stede? Ellers undrer jeg mig meget, da jeg havde indtryk af, at vi altid kunne bede om at snakke med lægen). Instruktørerne udviste ingen medlidenhed med Alexander, og i en kombination af at have det skidt og ikke føle sig lyttet til, mens han kæmpede med undervandsmavebøjningerne, trak han op ad vandet og afgav sit nummer. Det kom som et chok for mig, da han havde virket meget determineret omkring kursus og som en fyr der hvilede meget i sig selv – men måske var det netop sidstnævnte, der fik ham til at vælge at udgå, når han ikke følte sig hørt, især når han var ved at blive syg.

 Efter mavebøjningerne blev vi bedt om at trække i et sæt joggingtøj, som lå klar til os hver, angivet efter nummer. Vi blev sendt ud midt i bassinet, hvor vi skulle træde vande tæt på hinanden. Jeg blev sparket lidt til fra højre, så jeg flyttede mig lidt til venstre, mens nr. 14, Frederikke, nr. 8, Bobby og nr. 6 Momo diskuterede om hvem, der sparkede til hvem, og de kæmpede hver især med at holde sig oppe i vandtrædningen. Efter at have trådt vande i tilpas lang tid, bad instruktør Viborg os om at aftage joggingsættet mens vi fortsat trådte vande. Jeg tog det rimelig stille og roligt, så jeg var sikker på, at jeg konstant havde kontrol over min vandtrædning mens jeg aftog nummer, som jeg tog i munden af frygt for at tabe det, derefter trøje og bukser, og til sidst fik sat nummeret på armen igen. Når vi var færdige, skulle vi trække op ad vandet, og da næsten alle stod på kanten, kæmpede Bobby og Frederikke fortsat i vandet. De blev kaldt ind til kanten nede i bassinet, og jeg troede først, at det var fordi de afgav deres nummer, men de fik en lille pause, muligvis med et par instrukser fra instruktøren, før de begav sig ud i midten af bassinet igen, og denne gang fuldførte opgaven.

Jeg åndede lidt lettet op, for tanken om at blive smidt af kursus ved første fejlede opgave var stressende, så det at det ikke var tilfældet her, var beroligende.

Hovedspring (ikke med i programmet!)

Vi fik aflagt joggingsættet og stod igen i 3 geledder foran instruktør Viborg, som introducerede næste øvelse; hovedspring fra 3-meter-vippen.

Jeg har aldrig udført et succesfuldt hovedspring fra så meget som en bassinkant før (i mine forsøg er jeg landet på maven), så jeg vidste, at det ville kræve mental overvindelse at hoppe med hovedet først fra 3 meters højde. Der var to aspiranter inden det blev min tur, og de to foregående udførte hver især perfekte hovedspring. Da turen kom til mig, bevægede jeg mig op ad stigen og ud til enden af vippen. Jeg havde ingen intention om at hoppe på vippen og sætte af i et kraftigt spring fremad, som de to foregående. Der var rigeligt langt ned fra vippekanten, så jeg skulle ikke tilføje ekstra højde eller kraft ved at blive katapulteret fremad af vippens trampolineffekt. Lige inden start på kursus, havde jeg tilfældigt set en instagram story af en af mine veninder, som var ved at lære hovedspring fra sine veninder, og jeg forsøgte at stille mig foroverbøjet med hænderne over hovedet og skabe en form for halvmåne/bue/omvendt C med kroppen, inden jeg satte af ned mod vandoverfladen og lukkede øjnene. Jeg fornemmede ikke præcis hvordan jeg landede, ud over at det ikke var et rent hovedspring. Efterfølgende fik jeg at vide af de andre aspiranter, at jeg havde lavet en gigantisk maveplasker som havde gjort helt ondt at se på, men personligt mærkede jeg det ikke.

Instruktør Viborg godkendte ikke hoppet, og gav mig et par instrukser i, hvordan jeg skulle holde armene over hovedet, forme en lille trekant med hænderne, som jeg kunne se ud igennem, og sigte den trekant mod vandoverfladen, for at sikre at hovedet kom i først. Jeg forsøgte nu igen med hans rettelser, og det var bedre, men mine arme skulle fortsat lidt længere tilbage for at jeg landede korrekt. Tredje gang er lykkens gang, i hvert fald under aftenens øvelse, for i tredje spring lykkedes det mig at udføre et korrekt hovedspring!

Jeg fik godkendt springet og jeg var ét kæmpe smil. Jeg var så overrasket og stolt af mig selv. Jeg havde aldrig udført et hovedspring før, og nu havde jeg lavet mit første fra en 3 meter vippe?!

De fleste af de andre, fik godkendt deres hovedspring i første forsøg, men Frederikke fik, ligesom jeg, lavet en gedigen maveplasker, og måtte også bruge 3 forsøg på at få godkendt sit hovedspring. Ukaleq fik overroteret under sit spring og ramte vandet med overstræk i lænden, hvilket gjorde ret ondt på hende, til et punkt hvor hun nærmest var svimmel, men hun blev alligevel bedt om at gentage springet 2 gange, før hun fik det godkendt.

Da alle havde været igennem og vi igen stod i geledderne foran instruktør Viborg, som afsluttede øvelsen og spurgte, om vi havde nogen spørgsmål, rakte jeg en hånd i vejret.

”Det er ikke et spørgsmål. Jeg vil bare sige tusind tak. Jeg har aldrig lavet et hovedspring før, så tusind tak for at lære mig det! Det var virkelig vildt.” Frederikke rakte en hånd i vejret og tilsluttede sig min begejstring og taknemmelighed. Instruktør Viborg smilede over hele ansigtet, og det var tydeligt, at det betød noget for ham at kunne videreformidle sine færdigheder og lære os nye kundskaber, andet end blot at svinge pisken som instruktør.

Aften og MAD!

Hjemme på basen var vi trætte, men de fleste glade, og humøret fik et ekstra nyk op, da instruktør Erik kom ind i sovesalen med en stor flamingokasse i hænderne. Det kunne kun betyde én ting: MAD! Rigtigt nok gemte der sig to mellemstore lasagner, en vegetarisk og en med kød. Da vi alle var kødspisere, skar vi de to lasagne op i 9 lige store stykker og delte dem ud i vores respektive spisekar. Jeg mindede de andre om ordene ”Det du har i maven, kan inden tage fra dig” med tanken om, at deltagerne i en tidligere sæson var blevet kaldt på øvelse få minutter efter at have modtaget en lasagne, som kun én havde nået at spise af. Med de ord kastede vi maden i os som grådige dyr, der ikke havde spist i flere dage.

Til vores glædelige overraskelse, blev vi ikke kaldt på flere øvelser den aften, og solen var også for længst gået ned. Vi blev i dag bedt om selv at udforme en vagtplan for nattevagterne, og jeg blev tildelt 01:00-02:00 sammen med nr. 12, Ukaleq. Ud over at nattevagterne forpurrede vores nattesøvn, var de egentlig ret hyggelige at have sammen. Det var en mulighed for at komme lidt tættere på sine medaspiranter, eftersom man havde en hel time sammen i den stille nat, hvor der stort set intet skete, ud over toiletbesøg fra vores medaspiranter, som troligt blev noteret med klokkeslæt i vagtbogen.

Foto credit: Lars. E. Andreasen / TV2 + screenshots fra programmet.