I slutningen af januar fik jeg et opkald jeg sent vil glemme. Kristina Schou Madsen, som jeg har været venner med siden vi var til VM Bjergløb sammen tilbage i 2019, rakte ud for at høre, om jeg kunne være interesseret i muligheden for at være med i den kommende sæson af Korpset. Hun var blevet spurgt af casteren, om hun kendte nogen seje kvinder, og her ville hun anbefale dem at hive fat i mig, hvis jeg var interesseret.

Jeg blev helt blæst bagover ved tanken – for hvad Kristina og hele castingteamet bag Korpset ikke vidste var, at jeg har drømt om at få lov at være med siden den allerførste sæson blev sendt på TV2 tilbage i 2017. Dengang var der kun mænd med, og de seneste 2 år blev programmets præmis ændret til at omhandle kendte danskere, så jeg havde aldrig troet, at jeg ville få muligheden for at være med, da jeg hverken er mand eller kendt. På trods af at optagelserne startede samme weekend som DM Kort Trail i april, og jeg samtidig skulle indstille mig på, at alt kunne ske, herunder tilskadekomst der kunne ende min OCR-sæson inden den overhovedet var begyndt, var jeg ikke et sekund i tvivl. Det her var en helt enestående mulighed for at udfordre mig selv i en verden jeg altid har drømt om, at få et indblik i.

Træning med 20+kg rygsæk

Efter et par indledende samtaler blev jeg officielt godkendt og udvalgt af holdet bag produktionen, og jeg kunne begynde mine forberedelser, som jeg blot havde 2 måneder til.

Da jeg første gang mødte de andre aspiranter til ”Korpsetdag”, hvor vi skulle prøve tøj og til lægetjek, stod det klart, at dette års sæson adskilte sig fra de forhenværende. Alle deltagerne var yngre og alle var fysisk trænede, størstedelen var eliteatleter fra forskellige sportsgrene, herunder bl.a. en olympisk skiskyder, Ukaleq Slettemark. Der var fra start lagt op til, at dette års sæson ville blive ekstra hård, da de havde castet et hold, der allerede havde fysiske og mentale forudsætninger ud over det sædvanlige. Tanken om dette gjorde mig sindssygt spændt, da jeg tror på, at det er når vi bliver allermest pressede både fysisk og mentalt, at vi når helt ind til kernen af, hvem vi er som mennesker og lærer os selv bedre at kende.

Natorientering

Jeg er som person ekstremt målrettet og jeg går aldrig ind til noget halvt, så jeg lavede stort set alt min træning om til at have fokus på de færdigheder jeg ville få brug for i Korpset og lagde størstedelen af min OCR-træning på hylden i de to måneder jeg havde at gøre godt med. De fleste andre deltagere var blevet castet i efteråret 2022 og min mulighed for at blive castet i januar opstod egentlig på et afbud.

I Korpset ved man aldrig, hvad man bliver udsat for, og hvornår, men ved at have set alle tidligere sæsoner, vidste jeg at vigtige elementer for mig at få trænet ville være; vandring med en tung rygsæk, orientering, styrke (da jeg skal kunne løfte det samme som dem der vejer det dobbelte af mig), kuldetræning og svømning/dykning.

Udholdenhedsdelen var jeg ikke bekymret for, da det er her jeg har min styrke, så jeg vedligeholdt min løbetræning under forberedelserne uden at skulle lægge ekstra fokus heri.

Det er meget anderledes at gå ind i et projekt, hvor jeg ikke selv kan styre, hvad jeg bliver udsat for, hvad jeg får at spise eller hvor meget jeg får sovet. Især maden og søvnen var noget jeg tænkte en del på og overvejede om jeg skulle træne inden, men jeg kom med hjælp fra min træner frem til, at det ikke var der min prioritering skulle ligge, da skadesrisikoen er for stor, og det vigtigste var uden tvivl at komme til Korpset skadefri og frisk.

De to fokuspunkter blev dog alligevel udfordret under mine forberedelser. Vandreskoene vi fik udleveret inden, for at vi kunne gå dem til, fungerede ikke for mig, og jeg måtte ud og investere i nogle nye for egen regning. Undervejs nåede jeg dog at få betændelsestilstand bag på min ene hæl, som gjorde mig ude af stand til at løbe i et par uger. Heldigvis var løbet ikke en af mine bekymringer, så jeg skulle blot have det til at hele helt inden start, hvilket lykkedes med hjælp fra Fysiosportmedic.

Hvad der bekymrede mig mest ved kursusstart var, at jeg havde været syg i halvanden uge op til, og kun lige var nået at blive rask. Sygdomsperioden var i sig selv ikke problemet, da jeg i forvejen ville trappe ned i træningen op til, men jeg tabte mig en hel del, på trods af at jeg netop havde arbejdet på at tage nogle kilo på, fordi jeg i forvejen var den mindste i feltet.

Det betød, at jeg ved afgang i Københavns lufthavn vejede 47,5kg, hvilke er det mindste jeg har vejet i mange år, og absolut ikke en del af min planlægning.

Isbadning

Man kan forberede sig det bedste man har lært, og forsøge at forberede sig mentalt på det uforudsigelige, men der er så meget der er uden for din kontrol, når dagsordenen bliver sat af 4 instruktører, og kun de ved, hvad dagen bringer. Du ved først for alvor, hvordan din krop og dit sind reagerer på given situation og udfordring, når du er i den.

Dertil hører, at du ikke 100% er herre over din egen skæbne i Korpset. Instruktørerne kan på ethvert givent tidspunkt vælge at tage en aspirant ud af kursus, hvis vedkommende ikke lever op til deres forventninger og krav til hvad en specialstyrkesoldat bør indeholde.

Inden kursusstart mindede jeg derfor mig selv om udelukkende at fokusere på de ting jeg kan kontrollere:

min indstilling og min indsats.